Jeg kom hjem fra min ven musikeren med lyden af orgler – farfisa, Hammond – på hjernen. Måske var det orglerne, der pludselig fik mig til at nynne nogle strofer af en sang om Desdemona. Og i første omgang kunne jeg ikke lige placere den i det musikalske landskab, men så er det jo, vi har nettet. Internettet. Og snart var jeg på sporet af gruppen John’s Children. Det var John’s Children, der gjorde sig bemærket med sangen om Desdemona, som var skrevet af en vis Marc Bolan. Singlen opnåede at blive forbudt på BBC, og det var dengang nærmest ensbetydende med ubetalelig reklame. I hvert fald kan jeg huske, at Jørgen Mylius flere gange gjorde en god historie ud af plader, der var blevet bandlyst af BBC eller amerikanske radiostationer.

årsagen var, at Desdemona antydede noget seksuelt (“Lift up your skirt and fly” lød den famøse sætning). På Desdemona kan man tydeligt høre Bolans vibrerende stemmeføring, som nogle år senere var med til at gøre ham til en af glamrockens superstjerner. Fire år holdt gruppen (1966-70), og heraf var Bolan med i fire måneder. Gruppen blev aldrig nogen kommerciel succes, men fik et ry for sin outrerede, voldsomme sceneoptræden. Og dette ry gjorde dem til en slags inspiratorer for halvfjerdsernes punkmusik.
John’s Children nåede at lavet et berømt og berygtet album, Orgasm, der blev til som en live-indspilning i studiet. Gruppen spillede ti numre fra repertoiret, hvorefter båndene blever overdubbet med teenageskrig og -tilråb (hentet fra soundtracket til The Beatles film “A Hard Days Night”!). I USA måtte gruppen ændre på pladeomslaget, fordi titlen var for meget for den amerikanske dobbeltmoral. Og bedre blev det ikke af, at der var afbildet et nydeligt pigeansigt med et henført udtryk på forsiden.  I dag er pladen kult, og samlere strides om, hvorvidt pladen er et makværk eller det modsatte. I hvert fald kan den fås på cd.