Den tyske digter og intellektuelle Hans Magnus Enzensberger har modtaget årets Sonningpris og har kvitteret med en sviende kritik af EU, der i Enzensbergers optik er udtryk for en politisk kultur, der går tilbage til tiden før det borgerlige demokratis indførelse i Europa.

Universitetets rektor lovpriste Enzensberger som en af de nødvendige intellektuelle, der modsiger det etablerede og dets instititutioner. Det er sådan noget, man siger, når man godt ved, at kritikken ikke har nogen umiddelbar effekt på tingenes tilstand. På den måde spillede Enzensberger narrens rolle. Narren var også i feudal tid den person, der sagde sandheden, den sandhed, andre nøjedes med at tænke, hvis de ville beholde hovedet på kroppen.

Den første gang, jeg stødte på Enzensberger var i gymnasiet, hvor min gode tysklærerinde lod os læse et par digte fra mandens debutdigtsamling verteidigung der wölfe (1957). Og det var en god måde at komme ind i det enzenbergerske univers på, for han er først og fremmest digter. Få fremragende digtsamlinger er det blevet til i det firsår lange liv. For, som han engang gjorde opmærksom på, så handler det om kvalitet, når man skriver digte. Lidt, men godt. Og det er, hvad Enzensbergers digte er udtryk for. Senest er kommet Rebus.

Efter gymnasiet, på universitetet, stødte jeg på den intellektuelle Enzensberger, der dengang insisterede på at skrive sit navn med småt. Hans kritik af de nye medier var uomgængelig i den gryende medieforskning, som dengang blot var en filial af nordiskstudiet. Allerede dengang fik jeg et indtryk af en udogmatisk, partiløs, venstredrejet intellektuel, der med skarpsindige analyser, iagttagelser og dristige teorier kunne sætte spørgsmålstegn ved herskende tankesæt og vedtagne sandheder. Hvilket er den intellektuelles fornemste opgave. Selv om han på bjerget blev kritiseret for at være bærer af en borgerlig bevidsthed. Det var i ideologikritikkens velmagtsdage.

Siden har jeg læst ham løbende, og hver gang med samme fornemmelse af, at han kunne frisætte refleksionen og nære den kritiske tænkning. Og så skriver han godt, hvilket ikke alle intellektuelle kan prale af. Til lykke med prisen.