Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@Donald: Jo, jeg tror også, at det var det, Rifbjerg ville: Have Malmros til at gå videre frem i generationerne og skildre deres erotik.
Jamen sÃ¥ mÃ¥ det være pÃ¥ min regning, at vi sætter Malmros’ skildring af drengenes seksualitet – og det, at den stÃ¥r alene i sit eget ungdomsunivers – op overfor Rifbjerg’s kritik.
Men derfor kan Rifbjerg jo godt have ønsket sig noget mere, og mÃ¥ske været et lille skub i den retning i de senere film fra Malmros’ hÃ¥nd.
@Donald: Som du vil kunne se, har jeg sat et par tankestreger ind i mit indlæg. De to afsnit repræsenteret to – ikke nødvendigvis sammenhængende – erindringer.
Det er mÃ¥ske kendetegnende for den omtalte urscene, at den bliver “censureret” i tysk tv – eller, at man især husker dynamolygten eller drengene ansigtsudtryk, snarere end hvad de ser mellem pigens lÃ¥r. Det viser noget om, hvor fint Malmros fÃ¥r fortalt noget, der nemt kunne blive en voldsom og pinlig scene.
Som jeg forstår Rifbjergs kritiske pointe, så går det nok på, at Malmros netop har potentialet til at skildre erotik mellem mennesker uden at ende i regulær pornografi eller Hollywood-klicheernes verden. Som bekendt er det en kunst at beskrive erotik i film..
Den scene kan jeg kun huske p.g.a. dynamolygten og fordi du fortæller den. Det er jo en skrækkelig scene hvis det er, hvad du siger, og man undrer sig over at sÃ¥dant barbari fÃ¥r lov at florere i en en “pæn” film! Havde man forøvrigt strømpebukser i den film?
Du nævner scenen som en slags svar pÃ¥, at der ikke er “voksen erotik”, ikke? Jeg tror at Malmros og min generation har oplevet en barndom, hvor voksne fik børn uden sex og uden reagensglas. Det ville IMHO være stilbrud, hvis vi pludselig sÃ¥ en ismejerist have sex med en Irma-pige.
Mange af min slags har set “Kundskabens Træ” og oplevet at den sætter egne erindringer igang. Det skyldes formentlig de filmens to største kvaliteter: Skuespillerne er gode i de sekunder, Malmros udvælger, og hans fotograf og regissør er suveræne.
Rifbjerg’s kommentar fÃ¥r mig til at tænke pÃ¥, at da jeg havde set “At kende sandheden”, fik jeg den fornemmelse at filmen rummede et meget bredt spektrum af følelser, et helt livs følelser.
Som en sidebemærkning har det undret mig, at van Gogh heller ikke har den brede palet m.h.t. følelser/nøgne damer og sÃ¥’n. NÃ¥r man ser hans lærreder i original-exemplarer, forstÃ¥r man, hvorfor han “alligevel” brændte igennem efter sin død: Der er sÃ¥ mange andre kvaliteter og en usædvanlig farvekraft.