Historien gentager sig. Engang blev universitetsinstitutter besat, fordi de studerende krævede medindflydelse og modernisering af universiteterne. Siden er den generations sejre blevet rullet tilbage, og de unge i dag skal kæmpe både mod dårlig universitetsøkonomi og dårlige uddannelsesforhold (to sider af samme mønt). I dag har studerende ved Biologi i København blokeret indgangene til Biocenter og Biologisk Institut i protest mod, at 40% af underviserne er blevet sparet væk. Man behøver ikke at være ansat på universitetet for at forstå, at de nødvendigvis må indebære en forringelse af uddannelserne. De studerende kræver, at universitetet tilføres penge, så fremtidige afskedigelser – og i sidste ende institutnedlæggelser – undgås. Vi kan kun håbe på, at aktionen vil brede sig til alle dele af universitetet, så polikerne forstå budskabet! Til kamp! [link] Tilbagespoling: Dumme Helge – Fra professionel fodbold til private universiteter

Ansvarsforflygtigelse Med en forudsigelighed, der er skræmmende, afviser Sander, at han og regeringen har et ansvar for den situation, universiteterne befinder sig i. For det første forsøger han at kaste et røgslør over realiterne ved at henvise til den penge, universiteterne har fået. Et efterhånden velkendt trick fra regeringens side, når man skal modargumentere. Men argumentet forholder sig ikke til de funktionsvilkår, som universiteterne har fået under den siddende regering. Vilkår som Sander selv peger på, når han siger »Men Københavns Universitet er en meget stor arbejdsplads med 8.000 ansatte. Og ligesom i enhver anden virksomhed, må der ske omstruktureringer nu og da«. Problemet er netop, at et universitet – hvis det skal leve op til betegnelsen – kan kan fungere som “enhver anden (produktions)virksomhed”. Fyrer man i en produktionsvirksomhed, kan man muligvis hente ny arbejdskraft ind og fortsætte, hvor man slap. På universiteterne ødelægger man forskningsmiljøer, der ikke uden videre lader sig genoprette. Man ødelægger også undervisningsmiljøer, der heller ikke uden videre lader sig erstatte. Når Sander og andre politikere peger fingre og siger, at det er universiteternes eget ansvar at forvalte de økonomiske problemer, så er det ansvarsforflygtigelse i andet potens, fordi politikerne har skabt grundlaget for de umulige økonomiske forhold. [link]