Danmarks public-service-organ samler penge ind til de nødlidende i Haiti og kvinder i Afrika. Og selv om jeg under både haitianerne og de afrikanske kvinder hver en mønt og mere til, så er jeg fortrukket til min hule, hvorfra jeg kan høre lyden fra det stortanlagte show, som jo er en uundgåelig del af sådan en udsendelse. Lige så uundgåelig som Amen i kirken. Og så pludselig – sikkert uden nogen som helst direkte forbindelse – kom jeg i tanke om dengang, jeg var inde i den hedengangne esbjergensiske biograf Kosmorama i Kongensgade og se “Cabaret”. året var 1972, og jeg var sådan cirka halvvejs gennem gymnasiet, og vidste endnu ikke, at jeg året efter ville forlade min hjemby for stedse. Jeg så mange film i de tre år – mange gode film – og mange af den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Den ret frie filmatisering af Christoffer Isherwoods roman (og dramatiseringen af samme) faldt især i god jord på grund af sine musikalske indslag, som Bob Fosse havde instrueret med sans for koreografi og musikalitet. Jeg har vist ikke set den fra ende til anden siden dengang (men har for nyligt købt den til dvd-hylden). Men nu dukkede sangen “Money Makes The World Go Around” og glimt fra Liza Minellis og Joel Grays scene op på erindringens lærred. Der skal så lidt til.