Rock’n roll har altid været hedonistisk. Eller som Thorkild Bjørnvig skrev: dionysisk. Det handlede fra starten om at sætte gang i hoftesvingene – i mere end én forstand. Og andre nydelsesmidler var også noget, man tilvalgte. Sex, drugs and rock’n roll, som mantraet har været i årevis. Ellers i den danske variant: Øl, fisse og hornmusik. For vi skal ikke glemme “alkohol-dæmonen”, som Ray Davies besang. Kan man forestille sig rock’n roll uden kemiske stimulanser? Jo, selvfølgelig kan man det. Alt hvad der skal til er livsdrift og musik. I dag kan man i englændernes svar på Ekstrabladet – The Sun – læse, at “Keef” – Keith Richard, Rullestenen, der om nogen har været indbegrebet af den rockmytologiske livsstil med labre larver på skødet, heroin og sprut i blodet og rock i spaden – har været afholdsmand i fire måneder. Overraskende? Næ, egentlig ikke. Manden er 66 år, har fået lægens velmente råd om at smide flaske i flaskecontaineren for sidste gang, HAR fået sin del af stofferne, har set Ron Wood kvaje sig offentligt for nylig og har vel også lyst til at spille musik nogle år endnu. It’s only rock’n roll, but I like it, like it…