The Chi-lites er en af de mange lækre blød-soul-vokalgrupper, som amerikanerne har forsynet verden med i efterkrigstiden.

Egentlig hed de the Hi-Lites, men for at understrege, at de kom fra Chicago blev der adderet et C til navnet. Som flere andre sanggrupper havde Chi-Lites rødder i doo wop-sang. Robert “Squirrel” Lester, der døde den 22. januar, Eugene Record og Clarence Johnson sang i The Chanteurs, og Creadel “Red” Jones og Marshall Thomson gjorde det samme i The Desideros. Sammen blev de til the Chi-Lites i 1964. Eller rettere: Marshall & the Chi-Lites.

Dengang skulle man ikke forvente, at successen kom natten over, og det tog da også det meste af et årti, før “Egernet” og de andre lykkedes med et singlehit. Det hjalp også gevaldigt, at de blev tilknyttet Brunswick Records, hvor pladeproduceren Carl Davis arbejdede. Og under hans kyndige hænder fik gruppen produceret deres første hit “Give It Away”, der kravlede helt op på en tiendeplads på den amerikanske R&B-liste. året var 1969, og der skulle gå to år til, før de igen stak hovedet frem på listen med “Are You My Woman? (Tell Me So)”. Men så var isen også brudt og i første halvdel af halvfjerdserne fik gruppen sin storhedstid med hele ti singlehits. “(For God’s Sake) Give More Power To The People”, “Have You Seen Her” og “Oh Girl” er nogle af de mest kendte.

Populariteten bredte sig også til Europa, der var blevet modtagelig for blød soul, og Chi-Lites fik hits i England med “Have You Seen Her” (1972 & 1975), “Homely Girl” (1974), “Too Good To Be Forgotten” (1974), “It’s Time For Love” (1975), og “You Don’t Have To Go” (1976).

I årene på plademærket Brunswick var Eugene Record producer og frontmand, men blev sekunderet af Robert “Squirrel” Lester på det vokale område. I slutningen af halvfjerdserne forlod Record gruppen, fordi den løb ind i problemer som følge af plademærkets økonomiske problemer, som gik ud over Chi-Lites promotion. Og den resterende gruppen, som blev suppleret med David Scott og Danny Johnson skrev kontrakt med Mercury Records uden dog at kunne tage tråden op fra de foregående års succes – og efter en kort periode gik gruppen i total opløsning.

I 1980 fandt de gamle medlemmer – Record, Thompson, Jones og Lester – dog  sammen igen og fik en vis succes med Carl Davis som producer, men storhedstiden var ovre. Med forskellige udskiftninger har gruppen eksisteret lige siden. Robert “Squirrel” Lester forblev medlem af gruppen frem til sin død forleden. Med sin bløde andentenor var Lester med til at forme gruppens lækre flerstemmige sound. Gennem fem årtier. Hvil i fred.

PS. Tilnavnet “Squirrel” fik han som dreng, fordi han kravlede rundt i træerne som et andet egern..