Nej, jeg har aldrig været fan af dansktopsangeren Bjørn Tidmand, selv om jeg synes, han har en god stemme. Når jeg alligevel skal nævne ham i forbindelse med hans 70-års fødselsdag, så skyldes det, at hans store succes “Brænd mine breve” lå på den jukebox, som Kruses Stue havde. Kruses Stue var det lille udskænkningsted i Vognsbølparken (Esbjerg), jeg og kammeraterne frekventerede i starten af tresserne. Her havde vi chancen for at høre andet musik end den, vor moders radio dikterede det meste af tiden. Jeg kan faktisk ikke huske, hvilke numre med The Beatles og The Rolling Stones, der var på jukeboxen. Men Bobby Bare var der med 5000 Miles Away From Home og så Bjørn Tidmands sang, der snurrede hele tiden og så igen. Så meget, at min ældre kammerat, roden Charlie, mente, at Tidmands sang var bedre end både Beatles og resten af lyden fra England. Hvilket jeg blot overhørte uden et ord. Brænd mine breve, Nu Tar Jeg Til Dublin – for slet ikke at tale om – Lille Sommerfugl blev vævet ind i mit musikalske bagtæppe som vidnesbyrd om den kultur, jeg er rundet af. Jeg er stadigvæk ikke fan af Bjørn Tidmand, men kan da godt nynne med på sangene alligevel. [Læs også Torbens ord.]