For mange år siden deltog jeg i et debatmøde på universitetet. Man havde inviteret den tyske sociolog m.m. Oskar Negt, der dengang stod højt på den intellektuelle himmel i kraft af sin og Alexander Kluges store og tunge bog om “Offentlighed og erfaring”. Så vidt jeg husker drejede mødet sig om Negts eget senere værk om “Demokrati og socialisme”. Men det ,jeg husker klart, var Negts udtrykkelige beundring for den danske debatkultur. Man debatterede engageret og fredeligt og råbte ikke op, skreg og brugte ukvemsord, som man havde for vane syd for grænsen.
Siden er der jo sket en del med debatkulturen i Danmark. I offentligheden. I dagens Politiken kan man således læse, at den såkaldte videnskabsminister Helge Sander er dum. Det er journalisten Jørgen Øllgaard, der synes, at det er på tide at tage bladet fra munden og sige sandheden om Helge Sander. I følge Øllgaard er Sander ikke dum i intelligensmæssig forstand, men i den forstand, at Sander er uvidende og uinformeret om det ressortområde, han er minister for og derfor gør ubodelig skade på. Og i følge indlæggets forfatter, så er ministeren heller ikke synderlig interesseret i at få mere at vide om det.
Der skal da heller ikke herske nogen tvivl om, at Helge Sander håndterer universitetsområdet som om det var amatørfodbold, der skulle gøre til genstand for professionalisering efter en privat virksomhedsmodel. Sanders dumhed er ideologiens dumhed, der blind over for universitetets egenart og særlige historie. Og måske er der også en god portion revanchisme i forhold til den “venstreorienterede “demokratisering af universiteterne, der skete i halvfjerdserne – de år, hvor ministeren selv var studerende.
Ingen tvivl om det: Helge Sander er dum. Snotdum. Engang havde vi den onde Helge som undervisningsminister (vi kunne ikke forestille os, at det kunne blive værre…), og nu har vi så den Dumme Helge som forskningsminister. –
Men er det nu klogt at skrive “Sander er dum” i Politiken? Selv om det er sandt? Jeg tror, der er en nærliggende fare for, at debatten kommer til at dreje sig om lige netop dette lille ord “dum” og om debatkulturen – og ikke om sagens kerne: Ministerens vanrøgt af universiteterne. Den siddende regering gjorde i 2002 – i statsminister Anders Fogh Rasmussens famøse nytårstale – sig til talsmænd for et opgør med eksperter og smagsdommere. Ingen skulle komme her og fortælle dem, hvad der var rigtigt og forkert. Og når nu Øllgaard fortæller Sander og os andre, at Sander er dum, vil reaktionen sikkert være: Det kan du selv være. Du skal ikke komme her og være dommer over vores handlinger! For det, der kendetegner Sander og de andre i regeringen, er, at man ikke vil lade sig belære af nogen som helst og derfor heller ikke har noget behov for at indgå i en forpligtende demokratisk dialog og debat med nogen, der har en anden mening end dem selv. De er resistente over for de demokratiske argumentations forandrende kraft. I regeringens selvforståelse er enhver mening nemlig lige god. Forskellen er blot, at de nu har magten og derfor har deres meninger (katastrofale) konsekvenser.
Hvor fatale konsekvenserne er på Københavns Universitet kan man læse om her. Tak for link til Peter.
@Peter Bavngaard Thrane: Godt. Jeg smider linket ind i min artikel med det samme.
http://uniavisen.dk/taxonomy/term/222?page=0
Hele debatten i uniavisen er samlet her.
@Peter Bavngaard Thrane: Sådan! Du har min fulde sympati. Hvis du har nogle links til dine skriverier (og andres), så kom med dem. Jeg lægger dem gerne ind i mine indlæg om emnet.
PS. Politiken har et link til mit indlæg ved journalistens dumhedsartikel. Da jeg ikke har min gang pÃ¥ universitetet, kan jeg ikke skrive om de konkrete problemer. I hvert fald kun pÃ¥ anden hÃ¥nd. Men jeg skriver gerne, nÃ¥r debatten dukker op i medierne – pÃ¥ et mere generelt politisk plan. Til kamp mod dumheden!
Det arbejder jeg på. Jeg taler med alle mine medstuderende om det her problem, og jeg håber vi kan droppe kaffepause-brokkeriet og få noget handling. Men der er brug for læserbreve til aviserne, klager til instanser på alle niveauer og demonstrationer. Jeg har allerede skrevet et par læserbreve. Skriv selv et par stykker. De tager dem kun, hvis de får tilpas mange.
@Peter Bavngaard Thrane: Jeg kan kun opfordre læserne til at følge dit link! Men debatten må ud i den store offentlighed i højere grad, end tilfældet er. Som mb er inde på, så savner vi, at flere professorer, rektorer og fastansatte er villige til at udvise civil courage og gå til frontalangreb på den førte politik og dens aktører. Den udvikling, der er i gang i den aktuelle politiske konjunktur er intet mindre en katastrofal.
Jeg må atter understrege at det her har konskekvenser her og nu. Der ER allerede hæftig debat, men den har primært været holdt i uniavisen, derfor. check mit link ovenfor. Jeg tror de fleste vil blive overraskede over, hvor højt bølgerne går allerede.
@Peter Bavngaard Thrane: Tusind tak for dit indlæg. Det er godt og vigtigt at få de konkrete konsekvenser af den førte politik på bordet.
Som studerende pÃ¥ Biologisk Institut (BI) ved Københavns Universitet (KU) oplever jeg pÃ¥ egen krop at man har omprioriteret finansieringen fra uddannelse til forskning. Sanders mantra: “Fra forskning til faktura” dækker over at man poster penge i udvalgte forskningsomrÃ¥der og at der forsvinder penge fra uddannelses-delen. I Ã¥r har jeg fÃ¥et fyret tre lektorer pÃ¥ to fag, jeg netop afslutter, og næste Ã¥r fyres der sandsynligvis endnu flere. Jeg er sÃ¥ heldig at studere molekylær biomedicin, et sÃ¥kaldt “elitestudie”, hvor jeg ender med at forske i det “rigtige” (cancer, medicin, bioteknologi). Biologerne er mindre heldige. Da KU ved udløbet af 2009 manglede 70 mio. skulle BI spare 12 mio. Mit institut har pÃ¥ to Ã¥rs fyringsrunder mistet i alt 40% af lektorstanden!! Det er den mere klassiske biologi, der er hÃ¥rdest ramt. Hele fag, som botanik og zoofysiologi er VÆK. Lang næse til biologerne. “Verdens bedste universiteter” og “et universitet pÃ¥ top ti” har INTET hold i virkeligheden. Sander er afgjort dum.
Min sag med økonomien er selvfølgelig mere kompleks, men Sander er en brik i forklaringens puslespil. Jeg er faktisk ligeglad med hvis skyld det er. Hvis der ikke gøres noget nu er MINE tiloversblevne undervisere (de sÃ¥kaldte “rigtige”) de eneste der er tilbage, og de vil for alvor forsvinde næste Ã¥r.
I kan læse alt om det her på uniavisen http://uniavisen.dk/taxonomy/term/222?page=0
@Jon Karstoft: Man kan sagtens begge dele, debattere indhold og debattere debatten. Men man skal nok holde skæg og snot for sig.
Hej Capac
Vi har misforstået hinanden. Det er lige meget. Jeg foretrækker ikke at forsætte diskussionnen, da jeg ville gøre mig skyldig i det, jeg selv kritiserer: at debattere debatten i stedet for at debattere dens emne.
‘
Venlig hilsen
Jon
@Jon: Jeg mener ikke, at du har ret. Ganske vist gentager jeg, at Sander er dum. Men mit indlæg handler ikke – i modsætning til Ølgaards – om Sanders misrøgt af universiteterne. Mit udgangspunkt er et andet. Indlægget handler om Ølgaards mÃ¥de at kritisere Sander pÃ¥. Det kan godt være, at Sander er dum – ja, der er faktisk meget, der taler for, at han er det i denne sammenhæng – men jeg tror ikke et sekund pÃ¥, at man opnÃ¥r ret meget ved at kalde ham dum. I hvert fald opnÃ¥r man ikke den debat og den dialog, som Ølgaard tydeligvis savner. Men jeg forstÃ¥r sandelig godt Ølgaards desperation og frustration.
Hejsa
AngÃ¥ende følgende citat: “Men er det nu klogt at skrive “Sander er dum†i Politiken? Selv om det er sandt? Jeg tror, der er en nærliggende fare for, at debatten kommer til at dreje sig om lige netop dette lille ord “dum†og om debatkulturen – og ikke om sagens kerne: Ministerens vanrøgt af universiteterne.”
Hvad var det nu lige dette indlæg handlede om? Den uduelige ministers gerning, hvor dum han er, om man mÃ¥ sige at han er dum eller om det er klogt at sige at han er dum? Var der ikke noget om sten og glashus – no offence i øvrigt. SÃ¥ vidt jeg kan se debatterer du den mÃ¥de debatten debatteres pÃ¥. Har man sÃ¥ ikke nÃ¥et et meningsløst abstraktionsniveau, nÃ¥r du jo i øvrigt selv siger, det hele egentlig skulle handle om, hvor dÃ¥rligt Helge Sander har gjort det.
Venlig hilsen
Jon
P.S. Jeg har vist lige gjort mig skyldig i at debattere den mÃ¥de, hvorpÃ¥ du debatterer den mÃ¥de, debatten debatteres pÃ¥. Hele 3 astraktonsniveauer over virkeligheden…
@mb: spørgsmålet er vel, om man opnår noget som helst ønskeligt ved bare at rette ind og stille sig tilfreds med karrierepleje og løncheck?!
@AagePK: Fra forskning til faktura er et af Sanders slagord. Og det siger vist det hele. Hvis Niels Bohr eller en anden anerkendt universitetsforsker fra et dansk universitet skulle have arbejdet ud fra det dogme, så var der sikkert ikke ret mange, der kendte deres navne i dag.
Der er en smule diskussion pÃ¥ universitet, men ikke meget. Og det er vel typisk nÃ¥r et damoklessværd hænger og svæver… PÃ¥ denne blog ‘Forskningsfrihed’ sker der lidt, men læg mærke til generelt hvor fÃ¥ der kommenterer. Der er 4 her, det er flot.
http://professorvaelde.blogspot.com/2010/01/offensiv-universitets-og.html
Når det nu er manden, vi diskuterer, kan det jo ikke nytte at rende efter nogen bold; den er jo i samme øjeblik sendt til frispark.
Problemet er jo netop, som capac er inde på, den liberalistiske tro på, at man kan drive et universitet på markedsvilkår; ligesom der er nogen, der tror, man kan drive kommunikation på markedsvilkår.
I markedet går det ud på at udkonkurrere hinanden: derfor slås posten og 3 vognmænd for øjeblikket om min opmærksomhed, fordi de alle har en pakke til mig, der kræver, jeg skal være på adressen på klokkeslet, ellers ryger pakken tilbage.
Hvordan ser det ud på forsknings-og uddannelsesmarkedet, når man først har ladet industrien definere sikkerhed og standarder, som f.eks Monsanto har, via deres forskeres gæstevisitter i ministerier og kommision, i forhold til bivirkninger i transgene organismer?
@Thomas Jensen: Ja, og det er vel det egentlige problem med Helge Sander: Nogen har udnævnt ham til minister og ønsker, han skal gøre det, han gør! Sander er et symptom.
Når man går efter manden i stedet for bolden så ender man jo med at diskussionen handler om manden i stedet for bolden.
Det er på den måde at man får et samfund hvor reality babes og selvbruner konger og diverse kriminelle er konger og dem dagens debat handler om.
Helge Sander har nu være minister under 2 forskellige statsministre så nogen mener at han gør hvad han skal.
Hvis jeg var Statsminister så ville jeg da også meget hellere have at man diskutere Helge end regeringens fuldstændige svigt af at fremtidssikre samfundet.
@susling: Er det dumt at tro pÃ¥ en debat, der baserer sig pÃ¥ argumenter og har konsensus som mÃ¥l? SÃ¥ er jeg dum og demokratisk. 😉
@mb: Godt du nævner det. Jeg ville faktisk have skrevet lidt om det problem også: Fejheden, den manglende civil courage. Selv om der er undtagelser, så savner jeg også en massiv kritik af forsknings- og uddannelsespolitiken fra folk i uddannelsesbranchen. Det er forstemmende, at folk med høje akademiske uddannelser ikke har modet til at sige fra over for Sander og Co.
Jeg har også med stigende bekymring observeret den tiltagende deroute i debatformen i det offentlige rum. Jeg har altid vidst, at det var meget få højredrejede i den private sfære, der kunne demonstrere en respektfuld debatkultur og jeg har så vidt muligt undgået dem eller er gledet pænt af, hvis de har vist sig at være for konfrontatoriske og har brugt virkelig intelligente argumenter, når jeg ikke har været enig med dem, som f.eks.: Er du dum?
En diskution er i min bog en konstruktiv handling, hvor man Рhvis man er heldig Рkan n̴ frem til nye forst̴elser eller et fremadrettet kompromis. Men m̴ske er jeg i virkeligheden bare dum?
Mht. Helge Sander ved jeg sgu ikke rigtig. Han er vel bare en nyttig idiot. Mht. vores undervisningsminister har han jo stort set været der hele mit liv – da jeg selv gik i gymnasiet og pÃ¥ uni og nu, hvor det er mine børns tur.
PS. Jeg har en gang for alle erklæret, at jeg ikke vil forholde mig til politik, før der igen er kompetente politikere på banen. Det er jo næsten en farce efterhånden.
Helge Sander har bl.a. kunnet sidde i 8 Ã¥r fordi næsten ingen i universiteternes ledelse, eller professoerne, har turdet sparke opad. De har ‘bare’ administreret idiotiet uden sværdslag. Formodentligt pga fejghed – man kan ikke forestille sig at de ikke har kunnet se konsekvenserne.