Måske siger navnet ikke umiddelbart så meget. Men når man så nævner, at Charles skrev sange som “See You Later Alligator” (Bill Haley & The Comets) og “Walking to New Orleans” (Fats Domino) vil man forstå, at han ikke var en hr. Hvemsomhelst.
Han blev født i Abbeville Louisiana d. 21 februar 1938 og opflasket med cajunmusik, rock og blues. En skelsættende oplevelse var, da han femten år gammel oplevede Fats Domino optræde. Det satte for alvor gang i Charles musikalske drømme. Da Charles var atten år gammel indspillede Bill Haley hans sang “See You Later Alligator”, der straks blev et hit og en rock’n roll-klassiker. Han havde i øvrigt selv indspillet den for Chess plademærket i 1955 i en knap så poppet version og sendt den ind på R&B-hitlisten, hvor den nåede en 14. plads. Fire år senere, da han var kommet til Imperial Records, hvor Fats Domino også var, gentog Domino hitlistesuccessen med sin udgave af “Walking to New Orleans”, der også er en af Dominos allerbedste numre. Også Clarence “Frogman” Henry hittede med en Charlessang, nemlig den meget iørefaldende ballade “(I don’t know why I love you) but I do“. Det var i 1961.
Som sanger fik Bobby Charles aldrig den helt store kommercielle succes, men var en meget respekteret kunstner hos andre musikere. En af forklaringerne på den manglende kommercielle gennemslagskraft angives at være, at Bobby Charles sang som en sort R&B-kunstner, men var hvid. Og den forklaring holder vand, ved jeg ikke, men amerikanerne har jo haft en problem på det punkt. Ikke mindst i tresserne og halvfjerdserne.
Den kollegiale anerkendelse kom bl.a. til udtryk, da han udsendte albummet “Bobby Charles” i 1972. Her blev han backet op af selveste The Band, Dr. John the Night Tripper, saxofonisten David Sanborn og guitaristen Amos Garrett. Og bag knapperne stod Bands Rick Danko og stjerneproduceren John Simon.
The Band inviterede i øvrigt også Bobby Charles med, da de lavede deres afskedskoncert “The Last Walz”. Her indspillede han med netop The Band og Dr. John i nummeret “Down South in New Orleans”. Af en eller anden grund kom optagelsen dog ikke med i den originale udgave af filmen, og man kan kun se Charles i den afsluttende udgave af “I Shall Be Released”. Nummeret kan man dog høre på boxsetudgaven af “The Last Walz”, hvor alle fraklip er med.
Ud over det allerede nævnte album er det også værd at gøre opmærksom på “Last Train to Memphis” (der er udkommet i flere udgaver) og “Secret of the Heart”. Og så er der kommet adskillige mere eller mindre obskure opsamlinger, hvor man også kan finde nogle af de singler, han indspillede i sine unge år. Charles led i sin sidste tid af sukkersyge og kræft.