Det var countryrocken i tresserne, der sparkede døren ind til countrymusikken for mit vedkommende. Og ikke mindst bluegrass kom til at stå mit hjerte nær. Og der står den endnu. Skal humøret have et spark op, så er en god bluegrassplade den bedste kur. Et af Jerry Garcias sideprojekter, Dolly Partons The Grass is Blue eller – fx – Patty Loveless.

Patty Loveless, der fyldte 53 for et par uger siden, er traditionalist. Ja, tilhører den bevægelse, man paradoksalt kalder neotraditional country. Men egentlig er hun ikke særlig traditionsbunden i firkantet konservativ forstand. Hun spiller både honky tonk, countryrock med halvfjerdserinspiration, bluegrass og mainstream countrypop. Med hjertet på rette plads og glød i stemmen.

Siden 1987 har hun udsendt hele 14 studioplader, som har solgt godt i staterne. Hun er medlem af Grand Ol’ Opry og har modtaget flere Grammynomineringer. Selv om det er langt ude, så er hun i familie med countryikonerne Crystal Gayle og Loretta Lynn. Og jeg bilder mig ind, at man godt kan høre countrygenerne i Pattys musik. I hvert fald synger og spiller hun med en frydefuld autencitet, der kun kan få ens parader af forbehold til at sænke sig.

Hendes seneste udspil hedder Mountain Soul II og er en vellykket opfølger til 2001-hovedværket Mountain Soul. Mountain Soul II kan man høre fire numre fra på Patty Loveless’ egen hjemmeside og på hendes Myspaceside. Patty Loveless er et stort navn i USA. Men herhjemme er hun nærmest ukendt uden for cirklen af countryelskere. Man undres. Giv hende en chance.