Sort kaffe i sengen

Author:


Man kan ikke være et helt umuligt orkester, når man får John Cale som producer på sit debutalbum. Og det var new-wave-bandet Squeeze, der blev dannet i 1974 og tog navn efter et uofficielt Velvet Underground-album fra 1973, da heller ikke. Gruppen var centreret om makker- og sangskriverparret Glenn Tilbrook og Chris Difford. Med sine iørefaldende sange og hits blev gruppen et af de førende bands i new-wave-epoken. “Cool For Cats,” “Up The Junction,” “Tempted,” “Black Coffee In Bed,” og”Hourglass” kom alle på hitlisten. Og en række fine albums blev udsendt. Mesterværket The East Side Story, der udkom i 1981, var produceret af selveste Elvis Costello. Det blev fulgt op af albummet Sweets from a Stranger i 1982. Og blogbestyreren var helt tosset med pladen og ikke mindst nummeret Black Coffee in Bed, der satte sig gevaldigt fast i hjernen det år. Bandet har undervejs holdt nogle pauser, men er stadigvæk aktive og tager på turné i år.

The Squeeze anno 1975

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *