Først Vic Chesnutt og nu Rowland S. Howard. Musikken er blevet to relativt unge talenter fattigere.

Howards navn er uløseligt forbundet til det australske post-punkband The Birthday Party, som ud over Howard husede singer-songwriter Nick Cave. Bandet var en af John Peels yndlingsband og fik med sin mørke, udfordrende udgave af rockmusik stor betydning for mange efterfølgende grupper. Men ringe kommerciel succes. Som om det er noget nyt.

Howard kom med i bandet i 1978, og hans guitarspil var en væsentlig ingrediens, der fik gruppens eklektiske musik til at falde på plads som stil. Indtil 1980, hvor bandet spillede i Australien, kaldte de sig The Boys Next Door – Naboens Drenge – men da de skiftede scene til London, byttede de navnet ud med det vist nok Pintersk inspirerede Birthday Party. Et navn, der måske passede bedre til gruppens udadfarende, aggressive spillestil. Tre år holdt gruppen sammen, inden Cave og Howard gik deres egne veje og fik bandet til at gå i opløsning. Efter sigende var de slidt op og tynget af stofproblemer.

Birthday Party er et af de bands, der opfattes som ophavsmænd til den såkaldte Gothic-genre, og siges at have inspireret vidt forskellige grupper som Jesus and Mary Chain, My Bloody Valentine, Cocteau Twins, 16 Horsepower og Tindersticks. Og denne arv skyldes i høj grad Nick Caves særegne sangstil og Howards feedbackprægede guitarstil.

Inden sin død nåede Howard at lave to soloplader. I 1999 kom Teenage Snuff Film og i oktober i år udkom den kritikerroste Pop Crimes. Rowland S. Howard døde af leverkræft, medens han ventede på en levertransplantation. Hvil i fred.