De kan noget med musik deroppe i Canada. Neil Young, Leonard Cohen, Joni Mitchell… Listen af navne med international gennemslagskraft er lang. Og den fortsætter endnu med at vokse.

Et af de navne, jeg for nylig er faldet over, er den 26-årige singer-songwriter og guitarist Serena Ryder. Allerede i 1999 – femten år gammel – fik hun sin første plade ud. Falling Out, der kom på et lille uafhængig pladeselskab, Mime Radio. Pladen blev fulgt op af en kassette (!) med titlen Serena samme år. I 2002 og 2003 udkom livealbummet “Live at the Market Hall & A Day In The Studio” og “Serena Ryder Live”. På små plademærker, der ikke formåede at få Ryder ud over de canadiske landegrænser. Det ændrede sig lidt, da hun blev tilknyttet et lidt større pladeselskab i 2005 og fik udsendt “Unlikely Emergency”. Singlen “Just Another Day” blev spillet på mange canadiske radiostationer og sørgede for at hendes navn blev almen kendt.

I 2006 kom hun til EMI og indspillede albummet If Your Memory Serves You Well, hvor hun fortolker egne sange og sange af Cohen (Sites of Mercy), The Band (This Wheels on Fire – hvorfra titlen er hentet), Paul Anka (It Doesn’t Matter Anymore), Galt MacDermot (Good Morning Starshine) m.fl. I 2008 modtog hun den prestigefyldte Juno Award – canadiernes svar på Grammy – som året Nye Kunstner.

Et egentlig internationalt gennembrud har hun endnu ikke fået. Men det kommer måske med hendes seneste album It Is O.K, der er udsendt på Atlantic Records i Amerika. Og det fortjener hun. Hendes musik er – som meget musik nu omstunder – en blanding af folk, country, voksenpop og mange andre ingredienser. Hun skriver iørefaldende melodier, meningsfulde tekster og har en usædvanlig stærk stemme, der spænder over tre oktaver og burde få mangen en afklædt popdiva til at overveje karrieren…
Mere her.

Mere her.