Mumford and Sons – engelsk folkrock

Author:

Jovist, den engelske folkrock lever i bedste velgående. Et godt eksempel er Mumford and Sons. Hvis man surfer rundt på de mange sider – bl.a. BBCs hjemmeside – hvor året gøres op i lister over det bedste, året bød på, så støder man ofte må Mumford and Sons. Gruppen, der har stærke rødder i det engelske folkemusikmiljø, blev dannet så sent som i efteråret 2007 og består af Marcus Mumford (vok., guitar, trommer), Winston Marshall (vokal, banjo, dobro), Ben Lovett (vokal, keyboards, orgel) og Ted Dwane (vokal, bas). I oktober i år udsendtes deres debutalbum Sigh No More, og det første singleudspil er “Little Lion Man”. Selv om der – i mine gamle ører – er et stykke vej til det niveau, Fairport Convention, Fotheringay, Mcguinnes Flint m.fl. lagde i halvfjerdserne, så er Mumford and Sons godt på vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *