Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@Donald: Jeg ville oprindeligt også have skrevet noget om forholdet mellem dagsbladsanmeldere (journalister) og akademisk litteratur. Et gammelt tilbagevendende kritikpunkt er, at akademikere på bjerget skriver uforståeligt og derfor skal forsøge at skrive formidlende. Jeg ved ikke, om der er en snert af det i anmeldelsen.
Lidt Googling og læsning, her er en (anden) vurdering af Meller’s analyse, nemlig at den er desciptiv d.v.s. at den for det meste prøver at sætte navne pÃ¥ chord-progressions.
Wilfrid Mellers’ Twilight of the Gods: The Beatles in Retrospect (London: Faber & Faber, 1973) is the only other work that has examined a similarly large number of Beatles compositions with a strong analytical emphasis, but that volume is largely descriptive, with analysis generally aimed at naming unusual chord functions and progressions. Everett, by contrast, discusses the historical background–he includes anecdotes that will be new even to knowledgeable fans–and the evolution of compositional process, with a revolutionary elevation of the recording studio as a primary compositional determinant. He also provides analysis of each composition, close examination of instrumentation, and an extensive bibliography. The Beatles as Musicians will be an invaluable resource for scholars in many different fields as well as for interested musicians and fans.
http://muse.jhu.edu/journals/notes/v057/57.1block.html
Jeg har en “analyse” fra Svensk Toneforbund 1966, som jeg har gemt uanset at jeg syntes den var underlig. Men essensen er at Beatles eller Lennon-McCarney havde gode ører og at det kommer til udtryk i stemmeføring pÃ¥ almindelige “progressions” etc.etc. Altsammen noget, som er vigtigt for fagfolk.
Men somme tider spørger jeg mig selv, hvad der er vigtigt for en lytter, som ikke selv vil lave musik, og mit svar er foreløbig en lidt respektløs bemærkning om at det er rytmens appel til kropsfunktionerne og musikkens evne til at hjælpe stemnings-skift, ikke kun i “disko” eller dansebal-sammenhæng, men helt generelt, og derved give en slags hjælp til selverkendelse eller bevidsthedsudvidelse. Afstanden mellem harmonik og bevidsthed er for lang for de fleste læsere af den slags litteratur.
@Donald: I anmeldelsen (se link) henvises til bl.a. Twilight of Gods fra 1973.
Findes der nogen Beatles analyser, som kan gøre “The Independent” glad, mon?