I efterkrigstiden begyndte man for alvor at tale om subkulturer, forstået som kulturelle bevægelser eller strømninger, der forsøgte at skille sig ud fra den herskende overkultur gennem musik, mode og livsstil i det hele taget.

En af de mere stilrene, iørefaldende og iøjnespringende subkulturer i tressernes England var den såkaldte modbevægelse. Hvem husker ikke The Whos Union Jack-jakker? Bare som eksempel. Mod var en forkortelse af moderne, og det handlede da også om at være med på det nye, at være fremme i skoene. Bestemte frisurer, særegen mode, popmusik (soul, ska, beat, R&B) og ikke mindst italienske scootere. Modbevægelsen dukkede så småt op i slutningen af halvtresserne og kulminerede i første omgang i midten af tresserne. Den var en slags arbejder- og middelklassebevægelse, der i kraft af tresservelstanden og den ekploderende forbrugerisme fik mulighed for at formulere en særlig livsstil.

Siden fik den en revival i halvfjerdserne og firserne (og blev eksporteret til USA). Men hvordan er det så gået siden hen? Det har den tyske fotograf Horst Friedrich sat sig for at undersøge og dokumentere i fotos. Og han fandt ud af, at modbevægelsen med dens dyrkelse af stil og detalje, lever stadigvæk – selv om der er et nostalgisk anstrøg over det. Gamle mods holder fast i livsstilen og nye – 21th Century Mods – er kommet til.

For et par år siden mødte jeg i embeds medfør en ung, dansk mod, der kun lyttede til ska og gik i italiensk inspireret modetøj. Jovist, som mod kan kan stadigvæk signalere modkultur…[Kilde: Die Zeit)