Forleden skrev jeg en lille statusopgørelse over fildelingsproblematikken ved årsskiftet. Indlægget var en kort sammenfatning af en række artikler, som den svenske avis Dagens Nyheter har skrevet for nylig. Indlægget har resulteret i en meget lang læseværdig kommentar fra Jesper Bay, der repræsenterer den danske afdeling af pladebranchens internationale organisation Ifpi. Jeg synes, indlægget er så vigtig, at jeg gerne vil hive den frem i et seperat indlæg – og give et par kommentarer med på vejen.

Her er Jespers kommentar til mit indlæg efterfulgt af mine egne kommentarer:

“Årsskiftet skal lægge navn til meget, og nu altså også “en slags status” fra Capacs side om fildeling. Nu afhænger det sete som bekendt af øjnene, der ser. Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er nogen neutral observatør i denne sag. Men jeg mener, det er i vores allesammens interesse, at lovgivningen overholdes. Også på ophavsretsområdet. Jeg mener også, enhver har ret til at ønske loven lavet om. Det foregår imidlertid mest hensigtsmæssigt ad politisk vej, og ikke ved at overtræde loven. Og den ellers velkomne debat om fildeling foregår desværre ofte på et meget – skal vi kalde det – ufuldstændigt grundlag. Også Capacs “status” lider desværre under en række faktuelle fejl, som jeg synes, det er rimeligt at korrigere de væsentligste af:

1) “De unge mænd blev idømt en kæmpebøde, som de aldrig vil kunne betale”, skriver Capac. Det er faktisk ikke rigtigt. De blev dømt til at betale en erstatning til de rettighedshavere, der har lidt tab pga. deres ulovlige aktiviteter, ikke en bøde. Derudover blev de idømt en fængelsstraf. Der er ikke noget, der tyder på, at de fire bagmænd ikke skulle være i stand til både at sidde i fængsel og at betale. Ud over bagmændenes meget omtalte bankkonti på Jomfruøerne, hvor indtjeningen fra The Pirate Bay angiveligt er kanaliseret hen, er det velkendt, at i hvert fald en af dem allerede inden etableringen af The Pirate Bay var mangemillionær. Hvortil kommer indtægterne fra bagmændenes vidt publicerede salg af The Pirate Bay i sommer – hvis ellers det var blevet til noget.

2) “Brugerne kan ikke dømmes for ulovlig download eller illegal indbrud. Kun sitets indehaver krænker ophavsretsloven i gængs forstand”, skriver Capac videre. Det er heller ikke rigtigt. Det siger sig selv, at der ikke er tale om download, når det, der foregår, er streaming. Og selv om vi hurtigt kan blive enige om, at der er mange paralleller mellem pirateri og tyveri, er der mig bekendt ingen, der hverken er blevet anklaget eller dømt for “illegal indbrud” (hvad det så end er) i forbindelse med pirateri. Men man kan til gengæld sagtens blive dømt for at streame fra ulovlige streaming-sites, hvad enten det så er film eller musik, man streamer. I følge ophavsretslovens § 11a er det nemlig sådan, at det er ulovligt at benytte det, som loven kalder “midlertidig eksemplarfremstilling” (det er det, vi andre kalder streaming), hvis ikke det foregår på basis af et “lovligt forlæg” (jf. § 11, stk. 3). Og det gør det jo ikke, hvis der er tale om en ulovlig streamingtjeneste.

3) “De dømte i Pirate Bay-sagen har lige fået medhold i, at de kan stævne nogle af sagens dommere på grund af deres inhabilitet”, hævder Capac. Det er heller ikke sådan, det er. Enhver kan jo stævne hvem som helst for hvad som helst. Spørgsmålet er, om beskyldningen holder vand. I første retsinstans blev The Pirate Bays anklager mod en (ikke flere) dommer(e) i sagen afvist. Det som The Pirate Bays bagmænd har fået lov til nu er at anke denne afgørelse. Og det afventer man så. Men den påståede inhabilitet er altså foreløbig ikke bevist. Tværtimod ligger der nu en dom, som siger, at dommeren IKKE var inhabil.

4) “Den nye grundige undersøgelse viser altså, at det ikke er musikken, der er truet af de nye fildelingstjenester, men pladebranchen, som ikke i tide har indrettet sig på fildelingens realitet”, skriver Capac endelig med henvisning til Daniel Johanssons nylige undersøgelse fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Nu er der bare det ved det, at det overhovedet ikke er det, Dr. Johansson har undersøgt. Hvis man gør sig den ulejlighed at læse den pågældende uddannelsesinstitutions egen præsentation af undersøgelsen (www.kth.se/aktuellt/1.50936), vil man endda se, at Johansson understreger, at undersøgelsen slet ikke handler om ulovlig fildeling: – “Der er i vores kortlægning ikke noget som helst bevis for, at kunstnerne har tjent på ulovlig fildeling”, siger David Johansson direkte. Det, undersøgelsen viser er, at musiklivets samlede indtjening er steget i perioden. Alt andet ville da også have været mærkeligt, når man betænker den eksplosion, der er sket i brugen af musik i de sidste 10 år. Og det samme vil man formodentlig kunne vise herhjemme takket være nye radio- og tvstationer, flere spillesteder, mere brug af musik i det offentlige rum, nye lovlige musiktjenester på nettet osv. Det har blot – præcist som Johansson påpeger – intet med den ulovlige fildeling at gøre. Dén har, som det er blevet dokumenteret igen og igen, kostet både producenter, kunstnere og sangskrivere dyrt i den pågældende periode.
Jesper Bay,
IFPI Danmark”

@Jesper Bay: Tusind tak for dit indlæg. Det er rart at få et andet syn på debatten om fildelingen. Det er i mine øjne et yderst relevant partsindlæg, som andre vil have gavn af at læse. Derfor har jeg tilladt mig at flytte det til et særskilt indlæg og tilføje et par kommentarer.

Du har helt ret i, at debatten om fildelingen afhænger af øjnene, der ser. For en ordens skyld vil jeg derfor godt understrege at min ” slags status” (som jo kun omfatter den svenske situation, men har en vis gyldighed generelt) primært bygger på Dagens Nyheter og denne avis’ grundige gengivelse af debatten, herunder den omtalte undersøgelse fra højskolen i Stockholm. Med hensyn til korrektheden af mine udsagn, så mener jeg også, at den langt hen er afhængig af blikket, der ser. Af fortolkning med andre ord.

Ad 1) Dels har de dømte i Pirate Bay-sagen selv flere gange gjort, bl.a. i forbindelse med domsafsigelsen, opmærksom på, at de aldrig vil kunne betale den erstatning (ikke bøde), de er blevet pålagt at betale. Og det står vel til troende, indtil andet er bevist.

Ad 2) Med hensyn til lovligheden af at se streamede film, så henholder jeg mig til den fremstilling, som den svenske avis giver. Jeg går ud fra, hvilket måske er forkert, at avisen har nogenlunde styr på den svenske ophavsretslovgivning til at kunne hævde, at streaming udgør en vanskelighed i forhold til retsforfølgelse af brugerne. I den pågældende artikel kan man læse om vurderingen af de pågældende streamingsfilmsites: “Men upphovsrättsligt är det helt annorlunda än fildelning. Användaren laddar inte ned något och riskerar inte begå något intrång eller brott.” Jeg formoder, at der er tale om mere end end strid om ord, når der skelnes så skarpt mellem “download” og “streaming”. (Jeg henviser til denne artikel: http://25da.sl.pt ).

Ad 3) Angående inhabilitetssagen, så er de oplysninger, jeg har fået gennem Dagens Nyheter, at de dømte har fået lov til at få prøvet to dommeres inhabilitet ved den svenske højesteret (jf. http://25cr.sl.pt ). Hvordan udfaldet vil blive, kan ingen jo sige noget om, men kun gisne. Også om hvilke konsekvenser en eventuel bekræftelse af inhabilitetsanklagen vil kunne få, kan man vel kun gisne.

Ad 4) Endelig er konklusionen af, at musikken ikke har haft en indtægtsnedgang i fildelingens årti, i modsætning til pladebranchen, også en generel betragtning, som Dagens Nyheter udleder af den pågældende undersøgelse. Selv om undersøgelsen ikke direkte handler om (ulovlig) fildeling, så vedrører den jo kontekstuelt i høj grad spørgsmålet om musikbranchens indtjening i fildelingens seneste årti. Og hvis man tør sætte sin lid til artikelskriveren og Johanssons udtalelser i artiklen, så har musikbranchen – samlet set – klaret sig ganske godt, selv om den ulovlige fildeling har foregået. Selvfølgelig konkluderer Johansson ikke, at kunstnerne har vundet på fildeling. Og undersøgelsen forholder sig ikke til de tab, musikbranchen måtte have lidt på grund af den illegale fildeling. Omvendt konkluderer undersøgelsen, at kunstnerne – igen generelt set – ikke har tjent mindre i den periode, fordi indtjeningen er forskudt fra indtægter på medier til koncerter og lignende. Kunstnerne har med andre ord formået tjene flere penge end tidligere – på trods af den famøse fildeling. Det er interessant, selv om det ikke siger noget om den ulovlige fildelings skadelige virkninger. Hvis man læser det sted, du linker til på højskolen, så fremgår det også klart, at undersøgelsen netop tager sigte på en udbredt opfattelse af, at det generelt set er gået ned at bakke for musikbranchens økonomi i fildelingens årti. Det er altså ikke tilfældet, hvis man ellers kan tro undersøgelsen. Den svenske undersøgelse er ikke et forsvar for ulovlig fildeling, men den slår hul på den udbredte myte, at fildelingen tager livet af musikken. Og dét er en interessant pointe, synes jeg.