En af de markante hændelser i “den store kamp om fildelingen” har været dommen over de unge bagmænd bag torrent-fildelingssitet Pirate Bay. De unge mænd blev idømt en kæmpebøde, som de aldrig vil kunne betale.
I første omgang lignede dommen en sejr for antipiratbevægelsen. Fildelingsaktiviteten faldt drastisk i Sverige umiddelbart efter dommen. Og indførelsen af den omstridte IPred-lov, der gør det muligt for opretshavere at få udleveret ip-adresser og andre oplysninger om personer, som formodes at fildele illegalt, havde en lignende effekt.
Men siden er fildelingen igen vokset – til et hidtil ukendt omfang. Det er bl.a. er sket er, at Pirate Bay-tjenesten er blevet erstattet af en lang række lignende tjenester rundt omkring på nettet. Dernæst er en ny trend kommet til: streamede film. Ulovlige sider tilbyder – gratis – at brugerne kan se streamede film. Ud over den øgning af datatrafikken, som denne aktivitet medfører, indebærer det også et nyt problem for antipiratorganisationerne, fordi der ikke er tale om download. Brugerne kan ikke dømmes for ulovlig download eller illegal indbrud. Kun sitets indehaver krænker ophavsretsloven i gængs forstand.
De dømte i Pirate Bay-sagen har lige fået medhold i, at de kan stævne nogle af sagens dommere på grund af deres inhabilitet (de har deltaget i organisationer, der aktivt kæmper for de bestående ophavsretslovgivning og bekæmper piratvirksomhed). Hvis de får medhold i deres anke, kan de få betydning for en eventuel ny rettergang om Pirate Bay.
Mest interessant er måske en hel ny stor undersøgelse, foretaget af to forskere fra den Kongelige Tekniske Højskole i Stockholm. De to forskere har kortlagt den svenske musikindustris indtjening siden 2000. Ikke kun pladeselskabernes indtægter, men også PR-forlagenes (der står for liveoptrædener), ophavsrettighedsorgansiationers m.v. Og det interessante resulat af undersøgelsen er, at den viser en – generel – stigning i kunstnernes indtægter på ca. 35 %. Det er især liveoptrædener, der sørger for forøgelsen. De anvendte data er vel at mærke industriens egne opgørelser!
Rapporten undersøger ikke forskelle i indtjening mellem de forskellige kunstnere. Og det er da også sikkert, at det er de koncertaktive, der løber med fortjenesten. Dem, der kun indspiller plader, har en nedgang i indtægt. De er – som pladeselskaberne – taberne i det nye spil. Hvorimod livemusikindustrien og ophavsrettighedsorganisationerne er vinderne.
Interessant er det også at konstatere, at de samlede indtægter stort set har været stabile over den tiårige periode, hvor antipiratkampen har foregået. Nemlig omkring 3.5 milliarder svenske kroner. Den nye grundige undersøgelse viser altså, at det ikke er musikken, der er truet af de nye fildelingstjenester, men pladebranchen, som ikke i tide har indrettet sig på fildelingens realitet. De kommende år vil så vise, om pladebranchen får ændret på dette forhold med nye snilde fildelinger…
Ã…rsskiftet skal lægge navn til meget, og nu altsÃ¥ ogsÃ¥ “en slags status” fra Capac’s side om fildeling. Nu afhænger det sete som bekendt af øjnene, der ser. Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er nogen neutral observatør i denne sag. Men jeg mener, det er i vores allesammens interesse, at lovgivningen overholdes. OgsÃ¥ pÃ¥ ophavsretsomrÃ¥det. Jeg mener ogsÃ¥, enhver har ret til at ønske loven lavet om. Det foregÃ¥r imidlertid mest hensigtsmæssigt ad politisk vej, og ikke ved at overtræde loven. Og den ellers velkomne debat om fildeling foregÃ¥r desværre ofte pÃ¥ et meget – skal vi kalde det – ufuldstændigt grundlag. OgsÃ¥ Capac’s “status” lider desværre under en række faktuelle fejl, som jeg synes, det er rimeligt at korrigere de væsentligste af:
1) “De unge mænd blev idømt en kæmpebøde, som de aldrig vil kunne betale”, skriver Capac. Det er faktisk ikke rigtigt. De blev dømt til at betale en erstatning til de rettighedshavere, der har lidt tab pga. deres ulovlige aktiviteter, ikke en bøde. Derudover blev de idømt en fængelsstraf. Der er ikke noget, der tyder pÃ¥, at de fire bagmænd ikke skulle være i stand til bÃ¥de at sidde i fængsel og at betale. Ud over bagmændenens meget omtalte bankkonti pÃ¥ Jomfruøerne, hvor indtjeningen fra The Pirate Bay angiveligt er kanaliseret hen, er det velkendt, at i hvert fald en af dem allerede inden etableringen af The Pirate Bay var mangemillionær. Hvortil kommer indtægterne fra bagmændenes vidt publicerede salg af The Pirate Bay i sommer – hvis ellers det var blevet til noget.
2) “Brugerne kan ikke dømmes for ulovlig download eller illegal indbrud. Kun sitets indehaver krænker ophavsretsloven i gængs forstand”, skriver Capac videre. Det er heller ikke rigtigt. Det siger sig selv, at der ikke er tale om download, nÃ¥r det, der foregÃ¥r, er streaming. Og selv om vi hurtigt kan blive enige om, at der er mange paralleller mellem pirateri og tyveri, er der mig bekendt ingen, der hverken er blevet anklaget eller dømt for “illegal indbrud” (hvad det sÃ¥ end er) i forbindelse med pirateri. Men man kan til gengæld sagtens blive dømt for at streame fra ulovlige streaming-sites, hvad enten det sÃ¥ er film eller musik, man streamer. I følge ophavsretslovens § 11a er det nemlig sÃ¥dan, at det er ulovligt at benytte det, som loven kalder “midlertidig eksemplarfremstilling” (det er det, vi andre kalder streaming), hvis ikke det foregÃ¥r pÃ¥ basis af et “lovligt forlæg” (jf. § 11, stk. 3). Og det gør det jo ikke, hvis der er tale om en ulovlig streamingtjeneste.
3) “De dømte i Pirate Bay-sagen har lige fÃ¥et medhold i, at de kan stævne nogle af sagens dommere pÃ¥ grund af deres inhabilitet”, hævder Capac. Det er heller ikke sÃ¥dan, det er. Enhver kan jo stævne hvem som helst for hvad som helst. SpørgsmÃ¥let er, om beskyldningen holder vand. I første retsinstans blev The Pirate Bay’s anklager mod én (ikke flere) dommer(e) i sagen afvist. Det som The Pirate Bay’s bagmænd har fÃ¥et lov til nu er at anke denne afgørelse. Og det afventer man sÃ¥. Men den pÃ¥stÃ¥ede inhabilitet er altsÃ¥ foreløbig ikke bevist. Tværtimod ligger der nu en dom, som siger, at dommeren IKKE var inhabil.
4) “Den nye grundige undersøgelse viser altsÃ¥, at det ikke er musikken, der er truet af de nye fildelingstjenester, men pladebranchen, som ikke i tide har indrettet sig pÃ¥ fildelingens realitet”, skriver Capac endelig med henvisning til Daniel Johanssons nylige undersøgelse fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Nu er der bare det ved det, at det overhovedet ikke er det, Dr. Johansson har undersøgt. Hvis man gør sig den ulejlighed at læse den pÃ¥gældende uddannelsesinstitutions egen præsentation af undersøgelsen (www.kth.se/aktuellt/1.50936), vil man endda se, at Johansson understreger, at undersøgelsen slet ikke handler om ulovlig fildeling: – “Der er i vores kortlægning ikke noget som helst bevis for, at kunstnerne har tjent pÃ¥ ulovlig fildeling”, siger David Johansson direkte. Det, undersøgelsen viser er, at musiklivets samlede indtjening er steget i perioden. Alt andet ville da ogsÃ¥ have været mærkeligt, nÃ¥r man betænker den eksplosion, der er sket i brugen af musik i de sidste 10 Ã¥r. Og det samme vil man formodentlig kunne vise herhjemme takket være nye radio- og tvstationer, flere spillesteder, mere brug af musik i det offentlige rum, nye lovlige musiktjenester pÃ¥ nettet osv. Det har blot – præcist som Johansson pÃ¥peger – intet med den ulovlige fildeling at gøre. Dén har, som det er blevet dokumenteret igen og igen, kostet bÃ¥de producenter, kunstnere og sangskrivere dyrt i den pÃ¥gældende periode.
Jesper Bay,
IFPI Danmark