Klaus Voormans navn er uløseligt forbundet til coveret på The Beatles’ album “Revolver“, men ved siden af sit arbejde som grafisk kunstner har berlineren Voorman også skabt sig et ry som efterspurgt studiemusiker og producer.
Voorman tilhørte den trio, der blev bonkammerater, da de mødtes, dengang the Beatles startede deres karriere i Hamborgs minefelt omkring Reeperbahn. Ud over Voorman bestod den af den mystisk-smukke Astrid Kirschher og det daværende Beatles-medlem, kunstnerspiren Stu Suttcliff. Bonkammerateri er nok en underdrivelse. Der var snarere tale om en slags menage à trois. For først datede Voorman Astrid, og siden datede hun Stu, men forblev en tæt ven med Klaus. Denne trekant er fint blevet beskrevet i filmen Backbeat, der er en af de bedste fiktionsfilm om The Beatles, man kan opdrive.
Voorman, der indtil mødet med The Beatles havde dyrket jazzen, blev bjergtaget af gruppens energi og spillelyst, og der blev grundlagt et venskab, der har varet til i dag.
I de tidlige tressere flyttede Voorman med til London og direkte ind hos The Beatles. Og det var i 1966 fik John Lennon den idé, at Voorman skulle lave coveret til “Revolver”. På samme tid fik Voorman job som basist i Manfred Man, hvor han spillede til 1969 og medvirkede på alle gruppens hits fra den periode. Det er også Voorman, der spiller den markante fløjte på hittet The Mighty Quinn fra 1968.
Engagementet hos Manfred Mann banede vejen for den efterfølgende succesfulde karriere som sideman for en lang række fremtrædende kunstnere, bl.a. James Taylor, Carly Simon og Lou Reed. Og så selvfølgelig George Harrison, John Lennon og Ringo Starr som solokunstnere. Han var også selvskreven til John Lennons og Yoko Onos post-Beatles-projekt The Plastic Ono Band.
I 1979 vendte Klaus Voorman så tilbage til Tyskland, hvor han blev producer for det populære tyske Neue Welle-band Trio (“Da Da Da“). Siden har Voorman været aktiv på alle felter, grafik, musik og pladeproduktion. Han har lavet covers for adskillige kunstnere og fik også til opgave at lave omslagene til The Beatles’ Anthology-serie, da de blev udsendt i midten af halvfemserne. Men først i år – efter at være fyldt 70 år – har Voorman taget sig sammen til at lave sit første soloalbum med den rammende titel A Sideman’s Journey. Til gengæld har den været værd at vente på, for her har han inviteret en lang række af sine venner – Paul Mccartney, Yussuf Islam (tidl. Cat Stevens), Bonnie Bramlett, Ringo Starr, Dr. John, medlemmer fra Manfred Mann, Don Preston, Jim Keltner, Van Dyke Parks, Joe Walsh (ex-Eagles) m.fl. i studiet for at lave, hvad der kun kan betegnes som et con amore-album. Af samme grund kaldes projektet også Klaus Voorman and Friends.
Tracklisten ser således ud:
Tracklisting:
1. I’m In Love Again (Paul McCartney)
2. Blue Suede Shoes (Don Preston)
3. All Things Must Pass (Yusuf Islam)
4. Have You Seen My Baby (John Fohl)
5. My Sweet Lord (Bonnie Bramlett)
6. The Mighty Quinn (The Manfreds)
7. Short People (Don Preston)
8. The Day The World Gets Round (Yusuf Islam)
9. So Far (Bonnie Bramlett)
10. You’re Sixteen (Max Buskohl)
11. Such A Night (Dr. John)
Som man kan se, så er det kendte sager. Musikken er af den slags, man kan forvente, når gamle musikalske venner sætter sig sammen. Swingende, iørefaldende, charmerende og lysende af spillelyst. Anbefales. Varmt.