I går fyldte Tom Waits 60 år. Det gør ikke så meget, for Waits har aldrig – i mine ører – været særlig ungdommelig. Det har hans forkærlighed for gammeldags stilarter som jazz, blues, teatermusik m.m. sørget for. Waits er på en gang gammeldags og tidløs. Man kunne måske også kalde ham moderne, i den forstand, at det moderne rummer noget ældgammelt. Unik er han i hvert fald med sin grove stemme, der lyder som om der er løbet adskillige liter bourbon hen over stemmebåndene, efterfulgt af tykke tobaksrøgtåger. Den første gang jeg bemærkede Waits var i en lille, enspaltet artikel i Rolling Stone omkring det tidspunkt, hvor han havde udsendt sit debutalbum “Closing Time” (1973). Men artiklen var lang og interessant nok til at fortælle mig, at jeg måtte lytte til manden. Det var dog først i 1985 han blev indlemmet i pladesamlingen. Med de to album”Swordfishtrombones” (en titel, jeg slet ikke kunne stå for) og så “Rain Dogs”. Det er på sidstnævnte plade, man finder Tom Waits måske bedst kendte sang “Downtown Train”, som Rod Stewart plankede og gjorde til et stort hit. Forståeligt nok, for sangen er et privilegeret eksempel på, at Waits også mesterer kunsten at skrive sange, der rammer mainstreamsegmentet uden at tabe kunstnerisk højde. En vidunderlig melodi og en superb tekst over det gamle tema: et ensomt hjerte i storbyen. Selv om Rod Stewarts version er rigtig god og viser Stewart fra sin bedste side som fortolker, så foretrækker jeg Waits egen udgave, fordi Waits upolerede stemme giver sangen al den forpinthed, den fortjener.

Outside another yellow moon

punched a hole in the nighttime, yes

I climb through the window and down the street

shining like a new dime

the downtown trains are full with all those Brooklyn girls

they try so hard to break out of their little worlds

You wave your hand and they scatter like crows

they have nothing that will ever capture your heart

theyr’e just thorns without the rose

be careful of them in the dark

oh if I was the one

you chose to be your only one

oh baby can’t you hear me now

Chorus

Will I see you tonight

on a downtown train

every night is just the same

you leave me lonely now

I know your window and I know it’s late

I know your stairs and your doorway

I walk down your street and past your gate

I stand by the light at the four way

you watch them as they fall

they all have heart attacks

they stay at the carnival

but they’ll never win you back

Chorus

Will I see you tonight on a downtown train

where every night is just the same you leave me lonely

will I see you tonight on a downtown train

all of my dreams just fall like rain

all upon a downtown train