https://youtu.be/TzLIzUIsaeY Joni Mitchell fyldte 75, og eks-kæresten Graham Nash markerede med sangen “Our House”. James Taylor tog sig af hendes “River” og “Woodstock”… og unge…
Måned: november 2018
50: Fleetwood Mac
Selvfølgelig skal også Fleetwood Mac fejres i anledning af det halve århundrede, selv om gruppen har fyret en af hovedpersonerne og humper videre på nedsat…
Exit Jan Persson – musikfotograf
Endnu et stor træ er faldet i kulturskoven. Fotografen Gorm Valentin (der også er manden bag fotoet ovenfor) meddeler at kollegaen, musikfotografen m.m. Jan Persson…
Mindeværdigt omkvæd
And I been from Tucson to Tucumcari Tehachapi to Tonapah I’ve driven every kind of rig that’s ever been made I’ve driven the back roads…
Exit Morten Grunwald – 83 år
Endnu et af de store træer er faldet i det danske kulturlandskab. Denne gang er det skuespilleren m.m. Morten Grunwald, der er død efter nogen…
Capac anbefaler: Stig Skovlind – Singlerne
Sidst Stig Skovlind var forbi bloggen til en anbefaling var med EP’en Kaffe og kærlighed. Og jeg hæftede mig dengang – igen – ved opdriften og…
Chuck Berry i “Beat-Club”
Året er 1972, og Chuck Berry besøger mit tyske favoritmusikprogram “Beat-Club”. Og jeg må givetvis have set indslaget, for jeg så alt, hvad beatklubben havde…
How do we sleep while our beds are burning?
Ovenstående foto , der mimer/citerer et kendt maleri af Casper David Friedrich, viser en brandmand, der kigger på de brande, der hærger Californien lige nu….
Ringo på verdenstur
I denne måned er det 50 år siden Beatles såkaldte hvide album udkom. Og det markeres, som nævnt, med luksuøse genudgivelser og en masse omtale….
Neil Young – 73
Tilsyneladende ustoppelige, altid kritiske og altid lytteværdige Neil Young bliver 73 år i dag – og har ingen planer om at gå på pension, men…
Neil Young, klimaforandringerne og musikkens verden
Amerikanernes præsident, Donald Trump, har gjort sig upopulær hos mange på grund af udtalelser vedrørende de aktuelle skovbrande i Californien. Trump har sagt, at ulykkerne…
The Breeders – indtryk fra en koncert
[Foto af Jason Champney, lånt fra Voxhalls eget galleri]
Inden hovednavnet The Breeders indtog scenen på Voxhall kl. 21 foran en næsten fyldt sal, skulle vi først opleve opvarmningsbandet – eller som det hedder på moderne managementengelsk: support – Disco Doom. Et band fra Schweiz, nærmere bestemt Zürich. De varmede også op for Built to Spil, da de lagde vejen forbin Voxhall i 2015. Og dengang tillod jeg mig at mene, at de havde fået “den for opvarmningsband utaknemmelige rolle at sætte hovednavnets præstation i relief”. Og jeg kan kun gentage, hvad jeg skrev den gang. For Disco Doom fik mig til at småfilosofere lidt over opvarmningens eller “supportens” nødvendighed eller berettigelse. Hvorfor kunne man ikke bare droppe den helt og gå lige til sagen?! Selvfølgelig er der gode grunde til at give et mindre navn chancen for at stå over for et publikum, der kommer for et andet hovednavns skyld. Måske kan de brænde igennem. Og så får publikum da noget for pengene, ikke!? Men der er på den anden side ikke altid en kunstnerisk nødvendighed i fænomenet opvarmning.
I hvert fald skulle jeg kun ganske få akkorder ind i Breeders egen koncert for at føle mig overbevist om, at Disco Doom ikke har så meget at byde på, at de selv ville kunne trække publikummer nok til at være et hovednavn. For de spiller en ganske anonym og ret triviel omgang rock, der brillerer ved en nærmest total mangel på lytteværdige sange (melodier) og med hovedvægten på en ret simpel, grunget, støjende rock, der fik et par af mine medpublikummer til at sige “syret” og trække på smilebåndet. En god halv time blev det til, og publikum klappede høfligt, men også tydeligt uden den store begejstring. Og selv om hovednavnets leadguitarist Kelley Deal mente, at der var tale om “a great band”, så var det nok mest udtryk for påtaget venlighed over for et band, de selv havde inviteret med på deres Europatur.
Men vi skulle ikke ret langt ind i Breeders eget tætte sæt, der varede cirka halvanden time, inkl. ekstranumre, før Disco Doom var så godt som glemt. For Breeders har til fulde alt det, bandet fra Schweiz mangler. Mere end tyve numre fra bandets ialt fem album og en hel del fra det nyeste, kritikerroste, All nerves. Alle ret korte numre – helt i rockens ånd . Men sange med markant kontur i form af gode melodier og syng-med-omkvæd, og hertil at regne: effektive rockarrangementer, hvor de enkelte instrumenter (to guitarer, trommer, bas og i et enkelt nummer keyboards) kom til deres ret. Sange, der også smagte lidt at metropolstøjrock (i passende doser), grungeekko, traditionel post-Chuck Berry-rock’n roll. Sangene blev drevet frem af den i enhver henseende dynamiske trommeslager Jim Macpherson og den stoisk, “coole” bassist Josephine Wiggs, der sammen lagde en smuk rockbund for de to søstre Kim og Kelley, der tog sig af guitarspillet og sangen. Og der var ingen tvivl om, hvem der var kapelmesteren, nemlig Kim Deal, der “kørte klatten”, selvom søster Kelley også fik lov til at blande sig og kommentere undervejs.
Og sættet – for der var kun en mikroskopisk pause inden ekstranumrene – blev afviklet med al den professionalisme, man kan ønske sig af et stort hovednavn. De mange sange kom som perler på en snor uden for mange overflødige kommentarer og med en energi, der kun kunne gå lige i blodet på et rocktrængende publikum. Og det var da også tydeligt, at der var mange fans på gulvet denne aften, og der kom sikkert flere til efter koncerten. En fremragende koncert, der viste alt, hvad The Breeders – denne nærmest kvindegruppe – har at byde på, og understregede, at selvfølgelig kan kvinder også spille rock – selv om det er politisk korrekt at mene noget andet. Sådan noget vrøvl.
Aftenens koncert er med: The Breeders
Aftenens koncertoplevelse bliver the Breeders. Breeders er – for forenkle tingene lidt – Kim Deals band. Deal, der har været bassist i The Pixies, hvor…
Den Store Krigs ende
For få minutter siden, nærmere bestemt kl. 11.00 var det 100 år siden den 1. Verdenskrig omsider sluttede. En krig, der har fået enorm betydning…
Kvindepunk: Bad Waitress
Bandnavnet siger det næsten: Det her må være et punkband. Og sådan er det da også. Toronto-kvartetten har en EP ude, Party Bangers: Volume 1, og…
Babylon Berlin – og musikken
Jeg håber, at bloggens læsere har opdaget og set de første par afsnit af den brillante tyske tv-serie Babylon Berlin (på DRK). En serie, der…
Capac på krykker
En lille læserorientering. Hvis I oplever, at I ikke kan tilgå bloggen, så skyldes det databaseproblemer. Sammen med mit webhotel m.fl. arbejder jeg på at…
Cohen – erindret
[En ung Leonard Cohen sammen med sin søster på sommerferie. Privatfoto.] Der var en sommer, hvor Leonard Cohen kom bragende ind i mit univers. Det…
50: The Monkees – Head
50 år er gået, siden The Monkees – der ellers mest var kendt for deres tv-show – fik udsendt filmen Head. Instrueret af den kendte instruktør Bob…
Joni Mitchell – 75 år
Joni Mitchell – her sammen med en anden canadier, Neil Young, i tresserne – tilhører en klasse, hvor kun få andre er med (Beatles, Bob…
Ty Segall, akustisk
Høproduktive rocker, Ty Segall, har været i et radiostudie, hvor han giver nogle sange til bedste og kun akustisk.
Peter Ingemann – Young Flowers, Skousen & Ingemann m.fl. – fylder 75 år
[Foto af Jason Champnei (jaceimages), taget ved koncerten på Atlas d. 18/10. Lånt fra Fonden Voxhalls billedgalleri] I dag fylder spillemanden, revisoren m.m. Peter Ingemann…
Noget om DR og besparelser og … beatmusik
Som bekendt skal DR spare som led i den siddende borgerligt-liberalistisk regerings fortsatte bestræbelse på at gøre medieområdet til endnu et lukrativt område for private…