Ja, videoen fortæller, hvad det drejer sig om. Jeg er fuld af beundring for Jagger og Co. De gamle drenge har gjort det godt,…
Dag: 4. oktober 2013
Balladen om vrikmåsene fortsætter…
Næppe havde Sinead O’Connor fået offentliggjort sit 800 ord lange, offentlige brev til Miley Cyrus med bramfri ord om musikbranchens rovdrift på de unge feminine talenter, før en anden ung kvinde fra poppens verden – Amanda Palmer – fandt anledning til at forfatte et længere modsvar ‘på sin mobiltelefon på vej til Dallas, TX for at spille ved en velgørenhedskoncert for en gruppe ved navn Girls Rock Dallas’. Og det er interessant læsning, fordi den unge Palmer vældig godt får beskrevet pigernes dilemma i en branche, hvor de sidder i saksen mellem personlige (kunstneriske) ambitioner og branchens udnyttelse af deres køn. Og skraber man lidt på overfladen, vil man let kunne se, at det dilemma ikke kun gælder for poppiger og -damer, men er et dilemma for mange kvinder i det hele taget. Splittelsen mellem, hvordan man forventes at se ud og opføre sig, og hvad man selv ønsker. En vigtig debat O’Connor og Palmer får rejst. Vi håber, den vil fortsætte længe endnu.
Og vil hylder de tapre kvinder med en af Amandas sange og videoer, der måske meget apropos hedder ‘Gør det med en rockstjerne’: