Et tilfældig surfen på YouTube fik mig på sporet af en håndfuld ‘videoer’ med 78″-indspilninger fra legendariske plademærker som Odeon og Polyphon. Og derfra var…
Dag: 30. juni 2012
Da Rolling Stones (igen) vendte tilbage til kilderne – Checkerboard Lounge, Live Chicago 1981
Måske er en af forklaringerne på, at The Rolling Stones stadigvæk ruller derudaf uden at samle ret meget mos, at de altid har forstået at vende tilbage til det musikalske udgangspunkt, når udviklingen og tidsånden truede med at trække dem i en forkert retning. Der har altid været plads til en afstikker fra stadionrocken. Som dengang de fire rullesten var på turné med Tatoo You og havde en friaften, som de brugte sammen med Muddy Waters i hans klub Checker Lounge i Chicago. Musikken den aften har cirkuleret på bootlegmarkedet i henved 30 år i forskellige mere eller mindre komplette udgaver. Men nu udgives indspilningerne på en dobbelt-DVD og en luksus-CD. Ud over Muddy Waters medvirker Mick Jagger; Keith Richards; Ronnie Wood); Ian Stewart (piano); Buddy Guy (sang, guitar); Lefty Dizz (sang, guitar); Junior Wells (harmonica, sang); George ‘Mojo’ Buford (mundharmonika); Lovie Lee (piano); Earnest Johnson (bas); Ray Allison (trommer); John Primer (guitar); Rick Kreher (guitar) og Nick Charles (bas). Gefundenes Fressen for enhver ynder af Rolling Stones og the Blues…