Kate McGarrigle er død og borte, men heldigvis er der fortsat grøde i canadisk musikliv. Og den unge Basia Bulat, som jeg tidligere har omtalt…

Det hører til ungdommens vildfarelser at tro, at man ved alt, kan alt og er udødelig. Stol ikke på nogen over 30 år, lød budskabet,…

Det skulle være sikkert og vist. I disse dage – eller rettere: nætter – skulle månen være særlig tydelig og stor. Det er en af…

Rock’n roll har altid været hedonistisk. Eller som Thorkild Bjørnvig skrev: dionysisk. Det handlede fra starten om at sætte gang i hoftesvingene – i mere…

Siden nyheden om Kate McGarrigles død tikkede ind i nyhedsjunglen, har jeg lyttet til mine gamle plader med hende og søsteren Anna. Og sandt at sige, så står pladerne med en friskhed, som var de indspillet i går. Meget passende har Charles Spencer gjort lidt det samme (sikkert som så mange andre…). Har genlyttet og skrevet en lille artikel om, hvorfor Kate McGarrigles magi ikke vil forsvinde. Og han fremhæver flere af mine favoritsange. The Swimming Song, som er skrevet af Loudon Wainwright, er fuld af boblende humor i modsætning til Loudons egen version, hvor humoren har en mere desperat karakter. Jeg holder lige meget af begge udgaver. “Kiss and Say Goodby” indfanger find den brusende, berusende ophidselse i den erotiske lidenskab; “Go Leave” er en af de mest gribende sange, man kan opdrive, om det at skilles fra den, man elsker. Og den utroligt smukke “Heart Like A Wheel”, som Linda Ronstadt forståeligt nok tog til sig med det samme, hun fik den tilbudt, er en uafrystelig sang om de knuste hjerter med billeder som dette: “But my love for you is like a sinking ship/And my heart is on that ship out in mid-ocean”. Charles Spencer fremhæver duoen første plade som en plade, der ikke siden blev overgået med hensyn til “spinetingling magic”. Jeg er ikke helt enig, for faktisk tangerede de den imponerende debut flere gange siden. Blandt andet med toeren, Dancer With Bruised Knees, (1977) der led under det banale faktum, at den var nr. 2 og derfor ikke kunne leve op til medierne umættelige nyhedshunger. Men sange som titelsangen, “First Born”, “Kitty Come Home”, “Come A Long Way” og andre er helt på niveau med debutpladen.

Læs Annas smukke, renhjertede nekrolog over sin søster her: Read more

Nej, jeg har aldrig været fan af dansktopsangeren Bjørn Tidmand, selv om jeg synes, han har en god stemme. Når jeg alligevel skal nævne ham…

På David Bowie iPod ligger Champion Jack Duprees udgave af “Junker’s Blues“, skrevet af pianisten Willie Hall (bedre kendt som Drive’em Down). Nummeret blev aldrig…

Kate Mcgarrigles død fik mig sat på sporet af de plader, der vakte begejstring hos Hans Otto Bisgaard og de andre dj’s på P3 dengang,…

I de anglo-amerikanske medier har studieværten Conan O’Brians exit fra The Tonight Show været en nyhed nærmest af samme omfang som tragedien på Haiti. Vi…

I dag ville jazz-guitaristen Django Reihardt være fyldt 100 år. Hans særlige swingende lyd er en del af mit musikalske tapet. En af de markante,…

Cass Elliot var den store Mama i Mama and Papas. I mere end en forstand. En stor pige med en stor stemme. Hendes vokale betydning…

Medens vi er ved de fire drenge fra Liverpool, så vil jeg godt gøre opmærksom på Wu Tangs respektløse omgang med Beatles-musikken. Enter the Magical…