Jeg iler med dagens glædelige nyhed. Hvedekorn er reddet. Her er Lars Bukdahls nyhedsbrev: “HVEDEKORN REDDET! For fem minutter siden blev en pressemeddelelse sendt ud…
Dag: 13. november 2009
Dagens ørehænger: Here comes the City – Go-Betweens
Just pulled out of a train station we’re moving sideways I’m sitting here with three other people in the carriage Passing churches, passing stations, a…
Slik hinanden!
En af dagens nyheder handler om censur på Danmarks Radio P4. Anne Linnet har skrevet en sang med titlen “Agenda”, som er med på hendes kommende nye album. I sangen synger hun bl.a.:
“Jeg vil gå igennem hvad som helst for dig.
Om jeg skal ned på knæ og flirte mig.
Og jeg vil gøre hvad som helst for dig,
så’ det bare ned på knæ og slik´ mig“
(jeg fremhæver)
Denne sekvens er blevet for meget for musikchef Ole Mølgaard, der har besluttet at sortliste sangen og begrunder det på denne måde: “Kanalen henvender sig til den voksne del af befolkningen, og der vil det virke mærkeligt at efterfølge et borgmester-interview med en sang om at slikke en anden kvinde”. Næ, uha-da-da. Det vil være stærk kost for den voksne del af befolkningen. Borgmesterinterview og cunnilingus i sammenhæng, det går sørme ikke!
Anne Linnet er selvfølgelig forundret og henviser til hip-hoppernes meget mere frimodig og til tider sexistiske lyrik. Sortlistningen er selvfølgelig endnu et eksempel på tidsåndens bornerthed. Det er, som om nationen ikke kan udholde tanken om kroppens lyster og liderligheden. Måske, fordi tanken helst skal holdes fast fokuseret på karrieren, arbejdet og markedet? Måske hænger det sammen med, at vi lever i en epoke, hvor parforholdet har det svært, fordi karrieredrømme, dobbeltarbejde, kærlighedsliv og yngelpleje ikke kan gå op i en højere enhed, og mange derfor lever et kærlighedsfattigt liv, hvor tanke om lysternes spontanitet virker mest af alt forstyrrende?
Det er denne bornerthed, der også ligger bag to mediekændissers nye seksualoplysningsbog, der med sin snerpethed sender seksualoplysningen tilbage bag halvtredsernes nedrullede gardiner, hvor afbildninger af pikke og kusser var noget, man skulle finde på franske postkort, i nudistblade og i anden “smudslitteratur”.
Det er et stort paradoks, at vi på den ene side oversvømmes med billedpornografisk materiale på internettet og andetsteds i medierne, som absolut intet skjuler, samtidig med, at en nypuritanismen vil have os til at samle benene, tage skyklapper på og tænke på gud, konge og fædreland. Det kan godt være, landet er tynget af finans- og økonomikrise, men det er ikke den eneste og måske langt fra den værste. Så slik hinanden, kære venner!
Apropos: Rammstein – Pussy (Er du bornert, så er det på eget ansvar, hvis du følger linket…)
Og til slut lidt drilleri med skyldig inspiration fra Aage Stentoft og især Epe: