Omtalen af Ken Hopkirk og “Somebody help me” fik en anden ting til at falde på plads. I et af afsnittene fra The Royal hørte jeg et uddrag af et nummer med Fleetwood Mac, som jeg ikke lige kunne sætte en titel på. Men – pling! – så dukkede det op: Man of the World.
Nummeret stammer fra Fleetwood Macs tidlige periode i tresserne, hvor bandet var en af de førende rythm-and-blues-inspirerede musikgrupper i England. Dengang bestod Fleetwood Mac af den legendariske guitarist Peter Green, der gjorde Eric Clapton rangen stridig som Englands fremmeste guitarist. Som denne havde han stået i lære hos John Mayall & Bluesbreakers, hvor Fleetwood Mac blev født som en slags sideprojekt. Mick Fleetwood, der var ven med Green og havde spillet sammen med denne tidligere, var blevet trommeslager i Bluesbreakers, og John McVie spillede bas. I følge legenden var det McVies og Fleetwoods drikfældighed, der fik Green til at forlade Bluesbreakers og tage initiativ til dannelse af Fleetwood Mac, hvis navn var dannet af Fleetwoods og M(a)cVies efternavne. McVie blev dog hos John Mayall, fordi Mayall aflønnede sine folk godt, og Peter Green fik i stedet fat på slideguitaristen Jeremy Spencer og bassisten Bob Brunning.
I 1968 kom guitaristen Danny Kirwan med, og hans mere pop- og rockorienterede spillestil gjorde, at Fleetwood Mac ikke længere kun kunne opfattes som et rent bluesband. Sangen “Man of The World” udkom som single i 1969, blev et hit i såvel Storbritannien som i USA, og markerer gruppens vej væk fra den rene blues.
Det var også omkring dette tidspunkt, at Peter Green fik psykiske problemer, der fik ham til at forlade gruppen i 1970. Read more
Dag: 10. september 2007
The Royal – musik på cd m.v.
Birgitte har været så rar at oplyse mig om, at sangeren på kendingsmelodien – “Somebody help me” – i den engelske tv-serie The Royal er ingen ringere end Michael Starke, der har den fremtrædende rolle som hospitalet foretagsomme over-portør, der sørger for at tingene glider – eller går i kage. At han også er en habil sanger, ja, hvem kunne vide det. Men i følge kilder på nettet er han også en ferm bassist, guitarist og trommeslager.
I øvrigt er det pågældende cover-nummer svært opdrivelig. På ITV-kanalens forum-side efterlyses sangen også. I den forbindelse oplyses det, at der nu i år er udgivet en musikcd med numre fra den populære serie. Men – Ken Hopkirks udgave er ikke med, i stedet får man Spencer Davis Groups originale udgave. I alt får man disse 25 numre med i købet: Read more
Chris Farlowe – “Out of Time”
Den forgangne uges episode af The Royal satte ikke rigtig gang i nostalgigeneratoren. Måske var episoden for spændende. Men balladen om Keith Richard og den svenske presse, der havde vendt tommelfingeren ned efter en Stones-koncert hinsidan fik mig – af en eller anden sikkert neurologisk årsag – til at tænke på den gamle Stones-sang Out of Time. Den engelske sanger Chris Farlowe (John Henry Deighton) lavede en cover-version af nummeret, som indtog førstepladsen på den britiske singlehitliste i 1966. Hans særprægede stemme passer da også perfekt til denne Jagger/Richard-ballade. Hittet blev fulgt op af andre mindre hits, fx med Mike d’Abo-klassikeren “Handbags and Gladrags”. I halvfjerdserne blev han en del af det succesfulde jazz-rock-ensemble Colosseum. Han er stadigvæk aktiv og er en højt respekteret kunstner i England.
Apropos min yndlings-underholdningsserie om hospitalet The Royal, så har jeg læst, at man agter at fortsætte serien – og føre den op til nutiden. Hm. Som nostalgiker og anakronist må jeg spørge: Er det nu en god idé!? Hvad nu hvis soundtracket bliver hip-hop, house, rap og lignende. Det vil ikke være helt den samme fornøjelse! Nå, men her er Chris Farlowe fra de gode gamle dage: Read more
Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull
Det skulle være sikkert og vist. Fjerde kapitel af sagaen om arkæologen og eventyreren Indiana Jones skulle nu være navngivet: Indiana Jones og Krystalkraniets kongerige….