Andetsteds luftes en svaghed for “tonstunge mandestemmer”. Det fik mig til at tænke på ham her: Manden er Lee Marvin, filmen Paint Your Wagon…. link

Gårsdagens omtale af Frank Zappa og The Mothers of Invention fik mig til at tænke på fænomenet bandnavne. Da capac var en lille, langhåret dreng, og rockmusik hed pigtrådsmusik var det almindelige at grupper hed noget med The… og så et ord (à la The Beatles), højst to ord (à la Rolling Stones): The Baronets, The Beefeater, The Weedons, The Hitmakers, The Flintstones, The Scarlets, The Danish Sharks, The Rocking Ghosts osv. Siden skete der jo ting og sager.
Sandt at sige, synes jeg ikke, at alle bandsnavne er særligt opfindsomme eller – hvad værre er – tiltrækkende. Et navn som “Super Furry Animals” tiltrækker ikke – umiddelbart – mig (før jeg hørte musikken i hvert fald.. ), selv om jeg har et “furry animal” i huset. Medens andre er fængende. I sidste uge faldt jeg således over et band, der har været på banen en del år: Architecture in Helsinki. Det er sågu da et opfindsomt, ja, spøjst navn.
For at det ikke skal være løgn, så har bandet ikke noget med Finland at gøre, og de er heller ikke arkitekter. Faktisk er det et indie-band fra Australien. Melbourne, helt præcist. Deres musik er kendetegnet ved iørefaldende poprock-numre, og at de bruger et hav af forskellige instrumenter. Deres første album Fingers Crossed kom i 2003, og siden har de udsendt tre stykker: In Case we Die (2005), We Died, The Remixed (2006, et såkaldt remix-album) og Places Like This (der er på trapperne). Gruppe har selvfølgelig sin egen hjemmeside og en plads på myspace, hvor man kan høre mere musik og se videoer.

Her er en video fra den seneste plade Places like this:

Read more

åh, nej, ikke igen… Tilbagespoling: 1., 2., 3., 4., 5., og 6.