Rocking Girl Blogger

Irene på den våde, lysegrønne ø i Atlanterhavet har udnævnt mig til at være “Rocking Girl Blogger” og dermed bidraget til at udjævne kønsforskellen. Man…

Musiknostalgi: Showaddywaddy

Lidt oversete har de måske altid været i den nyhedshungrende musikpresse. Til gengæld har de haft et fast publikum. Jeg tænker på de mange revival-bands, der har levet af at spille andres numre med mere eller mindre held. Beatles har adskillige, ABBA ligeså. I det hele taget er der ingen ende på dem. Især ikke, hvis vi tæller alle dem med, der spiller rundt til forsamlinghusballler og bryllupper i det ganske land.
Et succesfuldt revival-band i halvfjerdserne var engelske Showaddywaddy, der specialiserede sig i at genopfriske numre fra især halvtredserne. Gruppen blev dannet i 1973 på resterne af to andre grupper og gjorde sig bemærket ved at have hele to forsangere, to trommeslagere og to bassister. Ikke mindre end ti top-10 hits, heraf en enkelt nr. 1, blev det for gruppen med sange som Heartbeat, I wonder Why, You Got What It Takes, Blue Moon og det største af dem alle: Under The Moon Of Love. Selv om tiden måske er vokset fra deres musik, så turnerer bandet fortsat.
I øvrigt minder deres musikstil om Flash Cadillac & The Continental Kids, der nogenlunde samtidigt spillede gamle halvtredsernumre, blandt andet i den fine film American Grafitti

Her er Showaddywaddy med en tv-udgave af Buddy Holly-nummeret Heartbeat, som vi meget passende tilegner Listemageren: Read more

TV-stjernen Johnny Cash

Efter Johnny Cash’ død er der rigtig kommet gang i udsendelsen af mandens efterladte arbejder. Man skulle næste tro, at arvingene var i pengenød… Men heldigvis har det meste af det været kunstnerisk interessant, for Johnny holdt jo den kunstneriske fane højt gennem det meste af sit liv.
Seneste produkt er en obbelt-DVD med titlen “The Best of Johnny Cash TV Show”, besstående af 64 live-optrædener fra de ialt 58 afsnit af The Johnny Cash Show, som blev sendt på amerikansk tv i perioden fra 1969 til 1971. I optagelserne kan man gense Johnny og familien Cash, men også navne som Bob Dylan, Stevie Wonder, Neil Young, Joni Mitchell, Ray Charles, Creedence Clearwater Revival, Louis Armstrong, Loretta Lynn, Neil Diamond, Jerry Lee Lewis, George Jones, Derek and the Dominos og Roy Orbison. Vennen Kris Kristoffersen guider seerne igennem de mange afsnit. Dertil kommer en del dokumentarmaterialer, interviews etc. Sangen fra DVD-projektet kommer også på en særlig cd. Playlisten ser således ud: Read more