Everybody must get stoned

Spørgsmålet er så, hvem der var mest “stoned” – John Lennon eller Bob Dylan? Jeg gætter på sidstnævnte:

Fortiden fremkaldt

Er der noget, vi nostalgikere og anakronister sætter pris på, så er det at kunne vække erindringer til live. I capacs fotografisamling er der en…

Sunshine Superman

Solskin eller mangel på samme, psykedelia og hippiedrømme… så kommer vi ikke uden om Donovan og hans Sunshine Superman. Her i en relativ ny version…

John Lennons solbriller

Selv om sommeren ikke har budt på megen sol, kan man godt have brug for et par solbriller. Og nu er chancen der for at…

Mere syrerock: The Blues Magoos

The Blues Magoos var et andet band, der sprang på den psykedeliske vogn i starten af tresserne. Egentlig hed de The Trenchcoats, men da syrerocken fik tag i folk, skiftede de navn. Det var i 1966. Bandet bestod oprindeligt af Emil Thielhelm eller Peppy Castro (sang og guitar), Dennis LaPore (lead guitar), Ralph Scala (orgel og sang), Ronnie Gilbert (bas) og John Finnegan (trommer). De holdt til i den legendariske bydel Greenwich Village i San Francisco, hvor de skabte sig et navn som live-band. Gruppen kan også prale af, at være en af de første, der brugte begrebet psykedelisk, idet titlen på deres debutalbum var Psychedelic Lollipop.
Bandet turnerede med nogle af tidens store engelske navne, The Who og popensemblet Hermans Hermits og fik æren af at levere en af sangene til soundtracket fra kultfilmen Easy Rider. Det var deres største hit We Aint’t Got Nothing Yet, der var på den amerikanske top 10. Et nummer præget af farfisaorgel og siden er blevet sammenlignet med Deep Purples klassiker Black Night.
Gruppen næste to albums gik ikke særlig godt, og i 1968 sluttede eventyret, og medlemmerne gik hver til sit.

Read more