For ganske nylig nævnte jeg i forbindelse med et indlæg om papirflyvere (!) det engelske party-boogie-band Status Quo. I de sidste mange, mange år, har denne gruppe lydt på en ganske bestemt dansant måde, men engang i tidernes morgen, dvs. i tresserne, kom de under indflydelse af “tidens toner”. Og det ville – i 1967-68 – sige de psykedeliske toner.
Bandet opstod tilbage i 1962 og efter en forkølet start under navnene The Specters og Traffic (Jam) med et par floppende singleudspil sprang de på den nye bølge og udsendte singlen Pictures Of Matchstick Men, der straks strøg ind på den engelske og amerikanske top 10. Efter de to første albums – Picturesque Matchstickable Messages from the Status Quo (1968) og Spare Parts (1969) – der ikke formåede at komme på hitlisterne, droppede gruppen det flippede look og den syrede musik og sprang ud som boogierockere. Resten er, som man siger, historie. Og de spiller vist endnu… Men her er syretrippet anno 1968 – Billeder af tændstikmænd: Read more
Dag: 23. juli 2007
Asmaa Abdol-Hamid på banen igen
Den små Asmaa Abdol-Hamid (Enhedslisten), der har gjort sig bemærket ved ikke at ville give hånd og insistere på sin borgerlige ret til at gå…
Vinegar Joe – rockstalgi
I går aftes faldt jeg helt tilfældigt over en kort omtale af det engelske band Vinegar Joe. Jeg havde næsten glemt gruppen, men nu dukkede den op fra de grå celler igen.
Det var heller ikke ret lang tid gruppen eksisterede. Den blev dannet i 1971 og opløstes allerede i 1974. Forklaringen er måske, at gruppen rummede et par store egoer, der hurtigt ville deres egne veje: sangerinden Elkie Brooks og sanger og guitarist Robert Palmer. Elkie har haft en fin solokarriere i England efterfølgende. Det samme gælder for Robert Palmer, der forlod det flippede look og sprang ud i jakkesæt som soul-sanger med videoer fulde af smækre fotomodeller.
Ud over disse to stjerner spillede Steve York på bas og Pege Gage på guitar. Men der var også andre musikere ind over i den korte tid projektet kørte: Mike Ceacon, Dave Thompson, Hohn Hawken, Tim Hinckley (keyboards), Jim Mullen (guitar), Pege Gavin, John Woods og Keef Hartley (trommer).
Tre hektiske år affødte tre plader, der stadigvæk er efterspurgte blandt samlere af den tids musik: debutpladen Vinegar Joe (72), Rock’n Roll Gypsies (72) og Six Star General (73).
Som mange andre engelske bands fra perioden spilledes en rythm-and-blues-baseret rockmusik med Elkie og Robert i forgrunden. Stilen kan minde om Alman Brothers Band eller Wet Willie. Og de efterfølgende videoer forklarer, hvorfor deres plader er samlerobjekter…
—–
Her er et par fine og sjældne optagelse med Vinegar Joe fra 1972, optaget af svensk tv, Take Me In Your Arms: Read more