I Weekendavisen har man fået den fine idé, at lade Bo Green Jensen og Rene Gummer skrive om en række sange, der har gjort et særligt indtryk på dem. I weekendens udgave skriver Bo Green Jensen om Bob Dylans “A hard rain’s gonna fall”, inspireret af de foregående dages massive regnvejr på Djævleøen. Som sædvanligt er der tale om en vidende og personlig artikel. Bo Green nævner en række kendte sange, der har regnen som tema, men nævner sjovt nok ikke The Beatles Rain. Men al den snak om regn og sange lod en anden gammel sang dukke op på min indre jukebox: The Cowsills “The Rain, The Park, and other Things” fra 1966.
The Cowsills var et rent familieforetagende – lige som The Osmonds, der kom til senere – bestående af medlemmer af Cowsill-familien. De var inspireret af The Beatles og The Everly Brothers, og spillede som disse iørefaldende melodier med vægt på det vokale arbejde. “The Rain, The Park, and other Things” var deres første store hit, der nåede en 2. plads på Billboards hitliste og solgte 3 millioner eksemplarer i første oplag. Senere fik de et stort hit med “Hair”. Det var i 1969. Gruppen opløstes i 1971 efter lang tids ballade i familien. Siden er det blevet gendannet.
Jeg havde The Rain… på et bånd på min gamle B&O-båndoptager og spillede den meget. Jeg synes stadigvæk den har noget over sig…
Dag: 17. juli 2007
My Home is my Castle
Ovre hos Punditokraterne er jeg gerådet ind i en diskussion om boligmarkedet. Hvordan sikrer man, at alle i dette land kan få en billig, god…
Legetøjsbiler: Matchbox
I New York Times læser jeg en nekrolog. Jack Odell er død i en alder af 87 år. Jack var designeren af Matchbox legetøjsbilerne. I min barndom havde jeg nogle få af disse biler. Blandt andet en sølvgrå Mercedes sportsvogn – lidt à la ovenstående. Man kunne åbne dørene ind til de fine sæder og rattet, som kunne drejes, så hjulene bevægede sig, bagklappen ind til baggagerummet, hvor der lå et reservehjul – og forklappen ned til motoren, der var en nøje kopi af den rigtige motor. Matchbox-bilerne var kvalitetslegetøj, lavet af metal og rigtige gummihjul. De var sirligt malet med gengivelse af alle orginalens detaljer.
Men man vokser fra sit legetøj, og en dag, da jeg ikke havde andet at bestille ødelagde jeg bilen med min fars hammer. I bagklogskabens lys skulle jeg ikke have gjort det. Det kunne have været sjovt at have den i dag. For slet ikke at tale om dens antikvariske pris!
I følge nekrologen var det Odells datter, der fik Jack til at lave legetøj. Hun havde fået den idé at tage en edderkop med i skole – anbragt i en tændstikæske. For at få hende på andre tanker, lavede Odell en lille affalttromle til hende. Og det blev starten på Matchbox Toys, der siden producerede millioner af små biler og lign.
Carl Perkins “Matchbox”: Read more
Folkeskolen på spanden
At uddanne børn og unge er en investering i fremtiden. Det koster penge, mange penge, at holde et uddannelsessystem i gang. Med en kombination af…
Sly and the Family Stone
I dagens Berlinger kan man læse en anmeldelse af en koncert med Sly and the Family Stone. Det vil sige: forgrundsfiguren Sly kommer ikke, og bandet er kun en skygge af det gamle stilskabende band fra sluttresserne og halvfjerdserne. Det er næsten 25 år siden, det gamle band var rigtig aktivt. I de mellemliggende år har bandlederen Sly været fanget i en sump af stofmisbrug, mentale og andre personlige problemer.
Sly and the Family Stone dukkede op i hippietiden og var pionerer inden for den genre, der kaldes funk. Bandet miksede psykedelisk lyd med soulelementer, rock og funk. Den funkede sound skyldtes ikke mindst den tommelfingerspillende bassist Larry Graham, der dannede skole for mange efterfølgende funkbassister. Uden Sly og co. ville Michael Jackson og Earth, Wind and Fire have lydt anderledes.
Inden stofproblemer og uoverensstemmelser mellem gruppens medlemmer begyndte at få gruppen til at gå op i limningen i midthalvfjerdserne, fik foretagendet indspillet en række banebrydende albums: 1967: A Whole New Thing, 1968: Dance to the Music, 1968: Life, 1969: Stand!, 1970: Greatest Hits, 1971: There’s a Riot Goin’ On, 1973: Fresh og 1974: Small Talk. Dertil kom fem store top 10 hits i perioden 1968-1971: Dance to the Music, Everyday People, Stand!, Thank You og Family Affair.
Jeg fik rigtig øje på og øre for Sly and the Family Stone, da jeg så deres forrygende, ti-minutters-udgave af “I want to take you higher” og et ligeså vellykket “Stand!” i Woodstock-filmen (YouTube har et klip med dårlig lyd…). Her kan man se bandet, da det var på sit højeste.
Efter bandets reelle opløsning i midten af halvfjerdserne fortsatte Sly med at lave soloplader af høj kvalitet. Men de personlige problemer satte en stopper for koncertaktiviteterne.