Måned: juni 2007

Nostalgisk sang: Ever Present Past

Musik

I’ve got too much on my plate
Don’t have no time to be a decent lover
I hope it isn’t too late
Searching for the time that has gone so fast
The time that I thought would last
My ever present past

I’ve got too much on my mind
I think of everything to be discovered
I hope there’s something to find
Searching for the time that has gone so fast
The time that I thought would last
My ever present past

The things I think I did
I d.i. d.i. did
The things I think I did
When I was a kid

I couldn’t understand a word that they were saying
But still I hung around and took it all in
I wouldn’t join in with the games that they were playing
It went by it went by in a flash
It flew by it flew by
In a flash

There’s far too much on my plate
Don’t have no time to be a decent lover
I hope it’s never too late
Searching for the time that has gone so fast
The time that I thought would last
My ever present past

The things I think I did
I d.i. d.i. did
The things I think I did
When I was a kid

The things I think I did
I d.i. d.i. did
The things I think I did
When I was a kid
When I was a kid

Med lyd: Read more

De 20 mest støjende albums

Musik

Magasinet Q leverer en liste over de 20 mest støjende albums gennem tiderne. Eller mere præcist: Albums, hvor der spilles højest. Listen er lige noget for listomaner, og så er der knyttet videoer til, så man kan selv kan bedømme listevalget. Her er listen i omvendt rækkefølge:

20. Velvet Underground – White Light/White Heat (Verve, 1967)
19. AC/DC – Back In Black (Columbia, 1980)
18. Sunn0))) – White (Southern Lord, 2006)
17. Jimi Hendrix – Are You Experienced? (Track, 1967)
16. Aphex Twin – I Care Because You Do (Warp, 1995)
15. Black Flag – Damaged (SST, 1981)
14. The Birthday Party – Prayers On Fire (4AD, 1981)
13. Motorhead – No Sleep Til Hammersmith (Bronze, 1981)
12. Led Zeppelin – Led Zeppelin (Atlantic, 1969)
11. Neil Young – Arc Weld (Reprise, 1991)
10. Sex Pistols – Never Mind The Bollocks (Virgin, 1977)
09. Atari Teenage Riot – The Future Of War (DHR, 1997)
08. My Bloody Valentine – Isn’t Anything (Creation, 1988)
07. Napalm Death – Scum (Earache, 1987)
06. The Who – Live At Leeds (Track, 1970)
05. Big Black – Songs About Fucking (Touch And Go, 1987)
04. The Jesus And Mary Chain – Psychocandy (Blanco Y Negro, 1986)
03. Public Enemy – It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back (Def Jam, 1988)
02. Slayer – Reign In Blood (Def Jam, 1986)
01. The Stooges – Funhouse (Elektra, 1970)

– hm, hvad er der galt med Lou Reeds Metal Machine Music? Ellers Neil Young Rust-plader? Nå, men det er vel det lister skal: Skabe diskussion.

Her er lidt støj – happy Tinnitus!: Read more

Paul Mccartney om lyd

Musik

Når man er vokset op med musik fra gamle rørradioer – før FM-radio blev en selvfølge – og centnertunge transistorradioer, så kan man jo let…

Badfinger

Musik

Badfinger med hr. og fru Harrison

Jeg kan selvfølgelig ikke nævne det engelske band Badfinger uden at omtale det lidt nærmere. Gruppen blev dannet i 1965 i Swansea, Wales og blev som sagt sammenlignet med The Beatles. De første år spillede de under navnet The Iveys.
Stilistisk spillede de, hvad man siden har kaldt power pop. Iørefaldende popmelodier leveret med et up-tempo rock-og-rul arrangement. Som det ikke var usædvanligt dengang i de tidlige tressere gjorde bandet sig i kompetente udgaver af andre kunstneres sange, ud over Beatles-sange spillede de fx sange fra Motown-kataloget. Men ved siden af skrev de deres egne sange, som de indspillede på demobånd. Det var Beatles-kompagnonen Mal Evans, der opdagede deres talent og sørgede for, at de fik en rigtig pladekontrakt med det nystartede Apple Records. Efter at Mccartney, Lennon og Harrison havde lyttet til demobåndene, sagde de god for gruppen, der fik kontrakten i hus i 1968. Mccartney tog sig også af produktionen af sangen.
Gruppens første single Maybe Tomorrow solgte pænt uden at blive et stort hit. året efter – 1969 – donerede Paul Mccartney sangen Come And Get It til dem, og det blev deres kommercielle gennembrud. Det hjalp også, at sangen var en slags kendingsmelodi til filmen The Magic Christian, der blandt skuespillerne talte Ringo Starr.
Samtidig skiftede bandet navn til Badfinger. Et andet band med navnet The Ivey League havde succes, og Badfinger-medlemmerne ville ikke forveksles med dem.
Come And Get It blev et hit i og uden for Europa. Og også albummet The Magic Christian Music solgte godt. året efter udsendte bandet deres klassiker No Dice, der indeholdt hittet No Matter What og sangen Without You, som blev en klassiker med sangeren Harry Nilsson.
Ved siden af bandsuccessen spillede flere af gruppens medlemmer som sessionmusikere for Apple-plademærket og bidrog fx til George Harrisons hovedværk All Things Must Pass, Ringo Starrs hit It Don’t Come Easy, Lennons Imagine og Harrisons projekt Concert for Bangladesh.
Badfingers tredje album Straight Up udkom i 1971 og var produceret af George Harrison og den Todd Rundgren, der var en shooting star dengang. Pladen indeholdt to hits – Day After Day og Baby Blue – der begge kom på hitlisterne. Straight Up betragtes som den måske mest vellykkede af gruppens plader og har længe været et svært opdriveligt samlerobjekt.
Gruppens fjerde plade Ass (1973) blev indspillet under omstændigheder, der var præget af det økonomiske og ledelsesmæssige kaos, som Apple-foretagendet udviklede sig til. Derfor sørgede gruppen for at få en kontrakt med det veletablerede Warner Bros Records. Måske på grund af omstændighederne levede pladen og den medfølgende single Apple Of My Eye ikke op til forventningerne hverken hos kritikerne eller publikum, og pladen gjorde sig dårligt på hitlisterne.
Gruppen udsendte et par albums for Warner med en vis succes. I 1975 blev gruppen opløst. årsagen var, at sangskriveren Pete Ham begik selvmord den 24. april samme år. Han hængte sig ude i familiens garage. Read more

18907 protester

Musik

Foreløbigt har 18907 personer skrevet under på protesten mod de absurde nedskæringer på Danmark Radio. Du kan også være med. Her. Bagklogskab.

My Sharona / The Knack

Musik

Nej, jeg forbinder ikke denne popklassiker med en light sodavand i en blikdåse…

The Knack, som gruppen hed, fik et gevaldigt hit med “My Sharona”, der var deres allerførste single, i 1979. Den har da også mange af de kvaliteter, der gør, at den sætter sig fast på trommehinden og – på hitlisterne. Det er en af den slags sange, der hører med på lydsporet til en sommerferie.
Gruppens iørefaldende powerpop, der var præget af halvfjerdsernes new-wave-lyd, fik kritikerne til at sammenligne bandet med The Beatles. Og ikke uden grund. Det er svært ikke at høre svage ekkoer af de fire Liverpool-drenges musik. Men de fire jødiske fyre fra L.A. var mere end blot Beatles-epigoner. De var ferme sangsnedkere, der lavede noget af det bedste poprock fra sidste halvdel af halvfjerdserne, og deres første album Get The Knack er et lille mesterværk. Gruppen havde ikke kritikernes gunst de efterfølgende år og fik ikke samme kommercielle succes, som de første par plader havde affødt. Bandet eksisterer så vidt vides endnu og optræder med jævne mellemrum.
Stilistisk kan gruppen minde lidt om Beatles-protegeerne Badfinger, der debuterede på Beatles’ Apple-pladeselskab, og The Knack har da også medvirket på en hyldestplade til Badfinger. Read more

Flaget over Iwo Jima

Musik

Vi kender Joe Rosenthals berømte mytologiske foto af flagrejsningen på den japanske ø Iwo Jima under Anden Verdenskrig. Det oprindelig foto (ovenfor) blev taget under…

Religion og politik – i EU

Musik

Rundt om i blogland diskuteres forholdet mellem religion og politik heftigt. Fx hos Paw og Filoffen. Her er det især Islam, der er på tale….

Whiskeytown – Pneumonia

Musik

Caitlin og Adams
Addendernes orden er ligeglad, som min regnelærer sagde med et smørret smil. Indlægget om John Mayall skulle være kommet før Pere Ubu. Men sådan kan det gå, når der går ged i rækkefølgen.
Den sidste plade – 3 for 20 kr. – jeg fik fat i på biblioteket var Whiskeytowns udgivelse Pneumonia fra 2001. Whiskeytown er et projekt ledet af den hyperproduktive, amerikanske alt-country-americana-sanger-og-sangskriver Ryan Adams (f. 1974).
Whiskeytown blev dannet i 1994, og ud over Adams er Caitlin Cary, Phil Wandscher, Eric “Skillet” Gilmore og Mike Daly med. Gruppen opløstes mere eller mindre i 1999 på grund af interne problemer (Adams har ry for at være svær at arbejde sammen med…). Men både Caitlin og Adams, der udgjorde den faste kerne i gruppen, gav udtryk for at bandet ville blive gendannet.
Tre albums er det blevet til. Pneumonia er det sidste. Som hos andre alternative country-bands, fx Uncle Tupelo, så er der tale om musik, der står solidt plantet i country- og countryrock-traditionen, fx repræsenteret af Gram Parsons, og samtidig er musikken under indflydelse af moderne amerikansk rockmusik.
Debutpladen Faithless Street, der udkom på et lille plademærke ved navn Mood Food Records i 1996, gjorde Whiskeytown til et af de førende alt-country-bands. Allerede her kunne man se, at Ryan Adams var en sangskriver med potentiale. Noget, der blev bekræftet af album nr. 2 Stranger’s Almanac, der kom på det store Geffen Records i 1997.
Pneumonia var allerede indspillet i 1999, men på grund af nogle problemer med pladeselskabet (Outpost Records), der kom i klemme i samarbejdet mellem Polygram og Universal, blev pladen først udsendt i 2001 af Ryans nye pladeselskab Lost Highway Records. Undervejs under indspilningen af de tre plader foretog gruppen en række udskiftninger af medlemmerne.
Musikalsk har gruppen bevæget sig fra en mere traditionel countrylyd på den første plade til en mere sofistikeret country-rock-sound på den sidste skive.
Både Caitlin og Adams har været aktive ved siden af og efter gruppens opløsning. Caitlin har fx været med til at danne det tidligere omtalte americana-pigeband Tres Chicas.

Her spiller Whiskeytown nummeret “16 Days” fra Stranger’s Almanac: Read more

John Mayall & the Blues Breakers

Musik

Mayall med Hendrix, Eric Burdon, Stevie Winwood...

På det lokale bibliotek sælger man ud af cd-samlingen. Cd’er uden covers, slidte og ramponerede og enkelte, der måske ikke har haft lånere nok, sælges for 10 kr./stk., 3 for 20 kr. Her faldt jeg over et album fra engelske John Mayall & The Blues Breakers fra 1995 med titlen “Spinning Coin”.
John Mayall var i fuld gang med sit musikalske projekt – the blues – da jeg gik med (stof)ble i halvtredserne, og han har været en del af mit musikalske landskab, siden jeg første gang hørte hans musik i tresserne. Da jeg gik på gymnasiet, havde vores musiklærer indkøbt forskellige albums med tidens musik for at komme de unge i møde og bane vejen for Bela Bartok, Penderecki og andre klassiske komponister, og blandt dem var der en Mayall-plade. Jeg tror, det var Empty Rooms fra 1970. Den lyttede vi meget til – specielt var der et nummer, som jeg ikke lige kan komme i tanke om – når vi ikke fordybede os i et obskurt Jimi Hendrix-live-album eller soundtracket fra Woodstock-festivalen.
Mayall er en af de musikere, man må have respekt for. Han har altid fulgt sin musikalske interesse for bluesen uden at skele (for meget) til kommerciel succes. Igennem årene har hans Bluesbreakers fungeret som rugekasse for mange af de musikere, der siden de tidlige tressere har sat deres præg på den ofte rythm-and-blues-inspirerede engelske rockmusik. Folk som fx Eric Clapton, Jack Bruce, Peter Green, John McVie, Mick Fleetwood, Mick Taylor, Don Harris, Harvey Mandel, Larry Taylor, Aynsley Dunbar, Jon Hiseman, Dick Heckstall-Smith, Andy Fraser, Walter Trout, Coco Montoya, Johnny Almond og Jon Mark har stået i lære i Mayalls bluesskole. Siden midten af tresserne har han udgivet mindst et album om året, så der er noget at gå i gang med. Dertil kommer et hav af bootlegs.

Her er en nyere optagelse med John og Bluesbreakers med en vis Slowhand på ydmyg guitar:

Read more

Avant Garage: Pere Ubu

Musik

På mit sidste bibliotekbesøg købte jeg også et album med Pere Ubu fra 2002 St. Arkansas. Gruppen drives af sangeren David Thomas, der har været det eneste gennemgående medlem i de år, bandet har eksisteret (dvs. fra 1975 og til i dag – men mindre pauser).

Navngivet efter den franske forfatter Alfred Jarrys teaterstykke om Kong Ubu var Pere Ubu et af de mere aparte bands, der blev bragt frem af New Wave-bølgen. For at undgå diskussioner om bandets stil har David Thomas selv spøgefuldt kaldt den for Avant Garage, for at lukke munden på dumme journalister. Ikke desto mindre er der noget om begrebet. Gruppen er påvirket af såvel den beskidte garagerocks cocktail af blues, rock’n roll, hillbilly, country osv. – og avant-garde musikken (John Cage, Musique Concrète m.m.).

Det er ikke musik, der stryger lytteren med hårene. Egner sig ikke særlig godt som baggrundsmusik for fx opvask eller strygning. Til gengæld er musikken selvskreven til at blive genstand for kultdyrkelse. Og den har da også være inspirationsgrundlag for en lang række new wave-, punk- og rockbands.

Med sin kompromisløse musik kan Pere Ubu minde lidt om forgængeren Captain Beefheart, der også altid har undgået pressen og mainstream-populisme. Pere Ubu tilhører den brogede tradition, man kalder for art-rock, en eksperimenterende rockform, der har sat spørgmålstegn ved populærmusikkens skemaer og klichéer.

Gruppen har også lavet sine egne dogmeprincipper, fx at man aldrig skal øve, at man ikke skal søge succes, og at man skal gribe den første idé, man får.

 

Her med en optagelse af nummeret Breath (manden der præsenterer er saxofonisten David Sanborn): Read more

Musikstrømme – ezmo player

Musik

Hvis man besøger www.myspace.com – f.eks. – eller har rålyttet til TV2s nye single på DRs hjemmeside, så har man benyttet sig af musik, der…

Femten år siden – EM 1992

I dag er det 15 – femten – år siden det danske nationalmandskab slog Tyskland i EM-finalen 2-0. Dengang var det en fornøjelse at se…

Elektronisk Jazzjuice ’07

Musik

Mad til dyr, Skotsk Æg, Robot Ninja Dinosaur Bastards er blot nogle af de spøjse navne man kan møde på festivalen Elektronisk Jazzjuice i århus…

Tirsdagsbogsamleri…

Musik

Tja, jeg kom igen forbi den lille butik – tidligt – hvor jeg fandt de Stynede Popler, og gjorde også denne gang et fund. Ernst…

Dagens bogsamleri…

Musik

Nis Petersen “Stynede Popler”, første udgave, første oplag, 1943. Indb. privat halvlæder, meget velholdt, kun en svag aroma af gode cigarer. Pris: kr. 5, -.

Tema: Hit med 1980’erne

Musik

Ja, det måtte jo komme: 80’erne som nostalgisk-anakronistisk-temaaften på DR2. Perioden har for længst fået sin egen festival (senest afholdt i Esbjerg med deltagelse af…

TV2 – S.O.M.M.E.R

Musik

Det gode band TV2 har udsendt en singleplade med den aktuelle titel: S.O.M.M.E.R. Hør Steffen Brandt stave sig igennem titlen her. Den burde blive et…

Folkeskolelærernes image

Musik

Forleden mødte jeg en god bekendt, der er folkeskolelærer. Vedkommende fortalte mig, at hun nu havde sagt sit job op. Hun havde sagt sin fast…

Morgenstatus

Musik

Der er feriestemning over blogland. Flere blogs ligger mere eller mindre stille. På andre dukker et enkelt afslappet indlæg op med mellemrum. Ja, feriedynen lægger…