Jazzen har ikke fyldt meget i denne blog. Jeg kan næsten kun komme i tanke om Madeleine Peyroux. Og så den for nyligt afdøde musiker,…
Dag: 17. februar 2007
Neil Young og kampen mod George W. Bush
Bloggen her har tidligere omtalt Neil Young kunstneriske kamp mod Irak-krigen og George W. Bushs politik. Og omtalt den musik, han har udgivet i den…
Nils Lofgren – en guitarist m.m.
Ikke netop en nyhed. Nils Lofgrens seneste plade kom sidste år, men er ikke desto mindre værd at omtale.
Hvis man er til ferme guitarister, så kommer man ikke uden om Nils Lofgren, der allerede i en alder af 17 år gjorde sig bemærket som musiker hos Neil Young, hvor han spillede guitar og klaver på Youngs mesterværk After the Goldrush. Siden dannede han sit eget band Grin, der indspillede en række fine plader, uden at det kom til det store gennembrud. Et enkelt singlehit blev det dog til i USA med White Lies.
Dannelsen af Grin forhindrede ham dog ikke i forsat at færdes i omkredsen af Neil Young, hvor han var med til at indspille Crazy Horse’s første plade og deltage på et andet af Youngs værker, det mørke album Tonight’s the Night. Siden blev han indlemmet i Bruce Springsteens E-Street Band og er blandt andet at finde på listen over musikere bag Springsteens modne mesterværk Tunnel of Love. I det hele taget er han gennem årene forblevet en efterspurgt sideman på grund af sit personlige guitarspil.
Lofgren har også udsendt en række soloplader. Senest Sacred Weapon, hvor han har selskab af prominente navne som Willie Nelson, Graham Nash og David Crosby.
Han har også en fyldig hjemmeside, hvor man kan få meget mere at vide.
Nils Lofgren & Grin i en nyere optagelse fra 2004: Read more
Kender du typen?
I en tid, hvor der ikke sker så meget nyt med hensyn til krimier på tv – når man lige bortser fra den fine danske…
Que sera sera – Ray Evans, hvil i fred…
Sangskriveren Ray Evans er død i den fremskredne alder af 92. Umiddelbart siger navnet nok ikke så meget, men når man nævner sange som Que Sera Sera (Whatever will be), som Doris Day udødeliggjorde i Hitchcock-filmen The Man, who knew to much, hvor sangen spillede en central rolle i plottet, og Mona Lisa, ligeledes en filmmelodi (Captain Cary, USA fra 1950), så vil voksne bloglæsere måske nikke genkendende. Sidstnævnte sang gjorde Nat King Cole til en af sine klassikere. Han skrev også musik til tv, bl.a. kendingsmelodien til cowboyserien Bonanza, som blogbestyreren så meget på tysk tv i tresserne, og Mr. Ed. Evans var i øvrigt barn af jødiske indvandrere. Et soundbite fra temaet til Bonanza kan man høre her. Man kan læse mere i L.A.Times her.
Doris Day synger Que Sera fra Hitchcocks klassiker: Read more
Rabarber, hyben og andre barndomsfrugter
Liselotte har spist sig ud af sin forkølelse gennem en dåse tyske rabarberbolsjer. Og jeg kan ikke høre ordet rabarber – et ord med musik…
Alberti-katastrofen
Gårsdagens antikvariske bogfund er Henrik Larsens bog om Alberti – Alberti-katastrofen – der blev udgivet på det velrenommerede, gamle venstrefløjsforlag Politisk Revy i 1996. På…