Til de mindeværdige øjeblikke foran flimmeren tilbage i slutningen af tresserne hører DRs præsentation af duoen Tyrannosaurus Rex, senere kendt som T-Rex. Iført hippiegevandter og langt-langt hår gav Marc Bolan og percussionist Steve “Peregrin” Took en række intense, akustiske numre til bedste. Bolans karakteristiske lidt krukkede, mjavende sangstil gjorde indtryk på den unge blogbestyrer. Med sådan et ego og sådan en performance måtte den unge mand kunne føre det vidt. Sangen om Debora blev hængende længe i bevidstheden, og det hjalp også at Jan Ewens havde god tid til at spille gruppens musik på P3. Om tv-optagelserne findes mere i DR-arkiverne vides ikke, men det ville være en skam, hvis de som så meget andet er blevet slettet.
Duoens plader genoptrykkes stadigvæk, og der er kommet flere opsamlinger. Og det er forståeligt. For der er nerve, intensitet og spilleglæde midt i det galaromvundne, tolkienmytologiske, fabulerende sangunivers.
Samarbejdet mellem de to musikere holdt frem til 1969, hvor musikalske o.a. uoverensstemmelser fik deres veje til at skilles. Bolan slog sig sammen med den kendte perkussionist Mickey Finn og skiftede de akustiske guitarer ud med elektriske – og navnet Tyrannosaurus Rex ud med det kortere og sikkert mere salgsbare T. Rex. Stilen skiftede fra det eksperimenterende, flippede til det poppede og rockede. I 1970 kom så pladen med det nye navn som titel og med singlen Ride A White Swan. T.Rex var født som glamrockere. Gruppens optræden i den populære tv-udsendelse Top of the Pops, hvor Marc Bolan havde glimmer i ansigtet, er siden blevet opfattet som startskuddet til den nye bølge. T.Rex forblev en kommerciel og kunstnerisk succes frem til 1977, hvor Marc Bolan blev dræbt i en trafikulykke kort tid før sin 30 års fødselsdag.
Den røde tråd gennem de to gruppers musik er Bolans lidenskabelige og affekterede sangstil og de uomtvisteligt iørefaldende melodier.

Og så er der video:
Read more