Selv om den kan ligne en Tribute to-plade, så er Yoko Onos nye skive med den selvironiske titel Yes, I’m a Witch ikke en sådan. Yoko har egenhændigt udvalgt en række mere eller mindre kendte kunstnere (se playlisten nedenfor) og bedt dem om at bearbejde nogle sange fra hendes oeuvre.
Yoko Ono musikalske udskejelser kom desværre til at stå lidt i skyggen af al balladen omkring The Beatles. Og det er en skam, for hun er en særpræget musiker, der på helt personlig vis forener elementer af asiatisk musiktradition, rock’n roll med mere eller mindre feministiske og avantgardistiske tanker om livet. Hvis man skulle være i tvivl, så kan blogbestyreren anbefale en gennemlytning af hendes OnoBox, der udkom for en del år siden (1994), og som indeholder det meste af hendes produktion.

Hør/se Yoko Ono-avantgarde-filmen Four (ikke egnet for folk, der ikke kan lide numser…). Og en anden: Blinking:

Faktisk blev der udgivet en Tribute-plade til Yoko Ono allerede i 1984: Every Man Has A Woman. Pladen er svært at opdrive, men er faktisk ret interessant, når man tager de deltagende kunstnere i betragtning: Read more