Det var helt tilfældigt, at Frøknen gjorde mig opmærksom på det. “Faaar, de viser en musikvideo af Tim Burton”. Frøknen så DR1s Boogie Listen, som…

Den gode mand Henrik er skyld i, at jeg må ned af Memory Lane igen. Og det skal han ikke høre noget ondt for. For Memory Lane er min Penny Lane…
I det år, hvor The Buggles udsendte deres singlehit Video killed the Radio Star havde jeg forladt Danmark for at opholde mig i en længere periode i Italien. Det var i april måned, det var dejligt varmt, og alt var endnu grønt og smukt, inden sommerens tørke satte ind. Italienerne holder af en god melodi, en iørefaldende popsang, og de er mestre udi kunsten at skrive ørehængere. Og overalt, hvor jeg kom, var der den sommer to sange, der blev spillet igen og igen. Den ene var L’unica donna per me (den eneste kvinde for mig..) med Alan Sorrenti og den anden The Buggles meget iørefaldende sang om videoen, der dræbte radiostjernen… Oh-ah-oh-ah…
Når jeg hører denne sang, sidder jeg en lys sommerdag uden for en lille kiosk ved havnen i i Civitaveccia og venter på færgen til Sardinien. Danmark er langt væk fysisk såvel som i tankerne, det lange hår blæser i den sagte vind og oplevelserne ligger lige om hjørnet og venter…O-a-o-a…

Og hvorfor ikke også tage den der italienske landeplage anno 1979:

NB! Du skal nok starte den et par gange for at få den til at køre…

Video killed the Radio Star er i øvrigt en rigtig nostalgisk tekst:
Read more