Lidt blognyt

Der hersker vist en vis blogmæthed, -træthed eller -afmatning i dele af blogland?! Måske skyldes det den forestående jul, stress, overarbejde eller noget helt andet….

Anfægtelser af ytringsfriheden

Forleden fik det snart tidligere folketingsmedlem for Venstre og nuværende radiodirektør, Jens Rohde, ørerne i maskinen, fordi han til et dagblad havde luftet sin tvivl om den socialdemokratiske leder Helle Thorning Schmidts lederevner. Det medførte møder i TV2s bestyrelse og trusler om fyring af Rohde.
Men har en offentlig ansat da ikke ytringsfrihed? Og er det i øvrigt særligt overraskende, at venstremanden Rohde kan mene det? Blogbestyreren mener, at folk i bestyrelsen og det politiske liv burde have vendt skråen, inden de for ud af hullerne og råbte: Fyring! [Medens jeg skriver disse linjer læser jeg, at Enhedslisten har fremført samme kritik].
Dansk Folkepartis unge terrier Morten Messerschmidt er også ude efter ytringsfriheden. Han mener, at gymnasieelever, der bruger undervisningstiden til at protestere mod forringede studieforhold og blokerer gymnasier for at skabe opmærksomhed om problemerne, skal trækkes i SU. Messerschmidt mener, at gymnasieelevernes demonstrationer er “partipolitiske”. Noget kunne tyde på, at Messerschmidt aldrig i sin skoletid har lært, at demonstrationer og blokader er en del af det demokratiske liv og dermed også et eksempel på anvendt ytringsfrihed. Han burde have nogle af sine skolepenge tilbage. Dansk Folkeparti har andre sortesmølfer end de storrygende præster…

Read more