I esbjergensiske Nørregade nr. 22-23 lå David Griegs æggeeksport. Virksomheden, der tidligere havde ligget i Exnersgade, fik disse nye lokal i 1923 og forretningen eksisterede…

Ikke for at genere Irene, men jeg synes lige, at jeg skal nævne, at den irske singer-songwriter Damien Rice, der er aktuel med sit nye…

Filosoffen har været i Spanien; nej, ikke landet, men noget, der er lige så godt: Spanien badeanstalt i århus. Her kan man, ud over at svømme, tage dampbad, gå i solarie og sauna – og få massage. Det fik mig til at tænke på, at jeg ikke længere svømmer så meget, som jeg gjorde engang. Og at jeg savner det rigtig meget. Et job langt væk gjorde det praktisk umuligt at svømme på hverdage, og weekenderne var helliget familielivet, selv om der da blev svømmet en gang imellem. Det må der laves om på. I morgen.

Jeg lærte at svømme i en ret sen alder. Selv om jeg havde svømning i folkeskolen, fik jeg det aldrig lært. Den første svømmelærer, jeg havde, var en pædagogisk umulius, en lille fhv. militærmand, der praktiserede “tørsvømning” som undervisningsprincip. Ungerne blev iført korkbælter og -bræt, blev dernæst våde og kolde lagt på en dertil indrettet skammel (det foregik på Esbjergs udendørs Grådybbadet), hvor de skulle øve ben- og armtag. Når de kunne tagene til lærerens tilfredshed, blev de nedsænket i klorvand og formodedes derefter at kunne svømme. Jeg gik til bunds og tog vand ind – og anskaffede mig en traumatisk vandskræk med hensyn til klorbade. Derfor nægtede jeg i de kommende år at gå i vandet i gymnastiktimerne; og sådan fortsatte det til og med gymnasiet, selv om jeg måtte tage en række konflikter med diverse svømmelærere og skoleinspektører.

Først langt inde i min studietid fik jeg pludselig lyst til at lære det. Jeg kan huske, at jeg begyndte at drømme intenst om at svømme i lyseblå sydlandske vande, i Vesterhavets brusende bølger og i store flisebelagte swimmingpools. Der var ingen vej udenom. Jeg måtte lære det. Og sådan blev det. En rigtig god svømmelærer, Jørgen, fik lært mig det i løbet af ingen tid.
Derefter har jeg svømmet rigtig meget. I en lang periode – ti år sådan cirka – svømmede jeg så tit, jeg kunne komme til det. Jeg kunne dårligt gå forbi en svømmehal uden at tage nogle baner. Jeg tror ikke, der er en svømmehal i århus, hvor jeg ikke har ligget og tilbagelagt den ene bande efter den anden.
Men så førte arbejdet mig væk fra byen og satte en anden dagsorden.

At svømme blev en form for meditativ virksomhed. Jeg fandt ud af, at det ikke kun var fysisk motion, man fik. Krop og sjæl er jo to sider af samme mønt. Kroppens træning blev modsvaret af sindets opladning og renselse. Våd zen. Oven på en dag, hvor tanker og spekulationer har gjort ens hoved tungt og ørt, er det som at blive født på ny, når man har tilbagelagt et par kilometer i vandet. Helt nøjagtig skete det omkring vending nr. 57 for mit vedkommende. I morgen vil jeg se, om det stadigvæk er sådan.
Read more

Der er mange ting at huske på. Jeg prøver at huske på at have nogle mønter liggende i min bukselomme, hvis nu jeg skulle rende…

Mandag: Der er ikke kommet en eneste spammail, siden i går. Men Akismet boykotter mig stadigvæk. Det må jeg nok lære at leve med… Til…

Endnu en dag med Akismet i hælene. Jeg har kommentarer liggende i diverse gryder rundt omkring: Filoffen, Henrik osv. Til gengæld får jeg lov til…

Jeg behøver vel ikke at skrive, at Akismet fortsætter sit forsøg på at lukke min blog. Meeen, der er dog sket noget. Jeg har ikke…

Det er ved at være lidt enerverende med Akismet. En ting er, at man reduceres til spam, hver gang man skriver en kommentar, og derfor…