Så lykkedes det heller ikke i dag at komme ind på Accord-marked i århus. Det er nok straffen for at lokke andre i økonomisk fordærv…
Dag: 21. september 2006
Keith Richard dropper stofferne
Vi har tidligere skrevet om den gamle rullesten, kommende filmpirat og palmespringer Keith Richards meritter, fordi vi godt kan lide hans rock’n roll-attitude. Nu fortæller…
Det gamle testamente – nu på plade
Anden Mosebog, kapitel 7-11, der handler om de plager, som Gud sendte ned over ægypterne, fordi de ikke ville lade Moses og israelitterne slippe ud…
Velfærdssamfund efterlyses!
DR Østjylland noterer tørt, at de psykisk syges andel i kriminalstatistikken er meget høj. En rapport fra tre ministerier giver de sindslidende æren for 0,4…
Sven Nykvist – RIP
Den legendariske filmfotograf Sven Nykvist, der især er kendt for sit samarbejde med svensk films grand old man Ingmar Bergman, er død i en alder…
Colombo – og så mig
Min lovsang for de engelske kriminalserier i tv, senest Jericho, fik mig til at tænke lidt over en kommentar, jeg skrev til Carsten, om mit spegede forhold til amerikanske serier, fx Colombo, der jo også kører for tiden i dansk tv – i reprise.
Colombo (og mange andre amerikanske detektiv-serier) har aldrig rigtigt sagt mig noget. Og det kan jo godt undre lidt, når nu serien er en global succes og har været det i mange år (uden, at det skal forstås således, at jeg går ind for argumentet: 1.000.000 fluer kan ikke tage fejl, spis l… !). Bevares, jeg synes da, Colombo er meget hyggelig. Men, det er måske ikke lige den oplevelse, jeg forventer af en krimi! Når jeg – nødsaget af fruens tv-ønsker – nu og da ser Colombo, i hvert fald i uddrag, så keder jeg mig jævnt, for at sige det, som det er.
Måske giver Carstens analyse et clou (for nu at blive i krimi-jargonen) til forklaringen på, hvorfor Colombo, Kojak og lignende amr. detektivhistorier ikke rigtigt fænger hos mig. Henvisningen til filosoffen Peter Thielst, der sammenligner Colombos detektiviske efterforskning og resonnement med filosoffens ræsonneren, og Zizeks pointering af, at spørgsmålet whodunnit, som er væsentlig i klassisk kriminalprosa – The Golden Age Mystery – som fx Connan Doyles eller Agatha Christies, er af underordnet betydning i forhold til selve udredningsprocessen, bidrager måske med en forklaring på problemet. Read more