Medens israelerne – godt beskyttet af storebroder USA – fortsætter deres fremfærd over for palæstinenserne, syrerne, libaneserne og hvem der ellers måtte genere den israelske regerings opfattelse af, hvad der er staten Israels sikkerhed, så går det tydeligvis mindre godt for Ukraine i konflikten med Rusland. Selv om informationsstrømmen fra krigszonen som sædvanlig ofte er udokumenteret og tvivlsom i pressen, så er der dog tegn i sol og vind på, at Ukraine har det svært på slagsmarken. Og lige netop i den situation kan man læse om en såkaldt ‘fremtrædende miiitæranalytiker’, der plæderer for, at den ukrainske hær skal have lov til at bruge personelminer og klyngebomber. Fordi det kan give hæren en lille fortrin i krigsførelsen. Problemet er blot at den slags våben er udelukket i de regler for acceptabel krigsførelse, som det internationale samfund har indført med konventioner i 1899, 1907 og 1949. Med andre ord forbudt i forhold til det, man kan kalde krigens etik.
Jeg tror, at det siger meget om den situation, vi befinder os i lige nu, at den såkaldte ‘militæranalytiker’ kan foreslå, at vi glemmer krigens etik for at få et lille fordel i krigsførelsen. I bedste fald kan denne ‘analyse’, hvis den da overhovedet fortjener det navn, er udtryk for en restringeret militærpraktisk tankegang, der er helt renset for enhver etisk eller humanistisk overvejelser. Det er den rene krigspragmatik, der gives udtryk for: Hvad slår ihjel, og hvad gør ikke. Det er alarmerende og stærkt bekymrende, at en sådan militærperson på den måde forsøger at sætte parantes om et regelsæt, der er blevet lavet på grundlag af verdens mest grufulde krige og dermed er udtryk for et minimum af humanistisk og international eftertanke og fornuft. Og det er svært ikke at se det som udtryk for den historiesløshed og manglende almendannelse, der præger vesterlændinge i disse år.
@capac: Ja størstedelen af den Danske presse er så enøjet så man tror det er løgn, og lyt så også til fru Frederiksen og hindes medsammensvornes udtalelser, de har da lært Amerikansk det kan man da høre.
Om man bryder loven har tilsyneladende ikke den store betydning i den sammenhæng se blot på hvad Israel foretager sig i Gaza, og lyt så til pressen og fru Frederiksen så skulle man jo tro de var mundlamme.
At man vil bryde reglerne i Ukraine kan ikke overraske, Amerika vil jo ikke følge reglerne når det blandt andet kommer til den internationale domstol.
Hvad drejer konflikterne sig om?
Hvem har tabt indflydelse efter den såkaldte kolde krig, er det Rusland eller USA?, ja du har ret det er Rusland.
Hvem presser Russerne yderlig i Ukraine nu, det gør USA og Vesten og også med fingrene i Syrien hvor Israel også er indblandet.
Reglerne min bare.
@Hugins: Ja, det internationale samfund med FN i spidsen er en stor taber i disse år. USA har aldrig været varm på FN og viser det med al ønskelig tydelighed nu. Frederiksen og Co. agerer som kejseren i H. C. Andersens eventyr; man følger storebroder Amerika loyalt i udenrigspolitikken, lader bureaukratiske beslutninger gøre det ud for indenrigspolitik og forstår ikke, at man rasler ned i vælgertilslutning. Det er et sørgeligt billede, vi er tilskuere til. Pressen er reduceret til medløbere og for at gøre alt ting værre, så skal vi måske til valg i starten af næste år – måske skal vi satse på det nye personparti Borgernes Parti- Lars Boje Mathiesen, uden politisk program og med en falleret, opportunistisk skolelærer i spidsen!? Ha, ha, ha….