Julegaver… Capacs anbefalinger

Author:

Små tyve dage er det til juleaften. Og det er tid til – hvis man dyrker den sport – at se sig omkring efter julegaver. Her i huset har jeg udliciteret opgaven til fruen, der er mere end villig til at lade pensionistkronerne rulle for at fornøje afkommet. Jeg foretrækker til enhver tid julefreden, der gerne må sænke sig over mit hovede nu og frem til påske. Men derfor kan jeg jo godt give en række tips til, hvad man kunne bruge sine surt sammensparede moneter på. Især hvis man er musikelsker som undertegnede. Og hvad er mere nærliggende end at fremhæve den række fremragende plader, som jeg har været så heldig at omtale og ikke mindst anbefale i årets løb. Og der kommer er par mere i den kommende tid… Så hvis du er til musikalske gaver, kan du følge linket til alle mine anbefalinger. Der er ikke så mange i år som sidste år, men alligevel en pæn del og alle værd at lytte til:

Capacs anbefalinger.

4 thoughts on “Julegaver… Capacs anbefalinger”

  1. well, jeg var der ikke selv og deltager heller ikke i den aktuelle arkæologi.
    De bidder og stumper jeg har bemærket fra forrige generationer er bl.a.:

    Det elektriske, forstærkede, kringkastede (i æteren).
    At musikken i efterkrigstiden nu får en større kraft end nogensinde før, med krigstidens teknologi.
    At den kan masseproduceres og afspilles igen og igen.

    ## Beatet, det frigørende.
    At rytmisk (puls), forstærket musik altid vil slippe lidt mere løs og så lidt mere løs, hele vejen op til hip-hop og rap ca. 60-70 år efter.
    At nogle af rødderne til det, styrken i det, kommer fra slavernes sange.
    Og at el-guitaren især bliver et missil for mange.

    ## Det skabende, det enkle.
    Det er bl.a. Billy Cross’ pointe i Marstals interviewbog om alt det musikken kan.
    At rytmisk musik ikke er elitært, at mere eller mindre alle kan lære det og gøre det hvis de vil, at der er et publikum til alle genrer, som i: alle.
    At Dylan krydser folkemusikkens finurligheder til det han nu gjorde, altså at ‘nu kan du bare skrive en sang om det’.

    ## Gruppen
    I min bog er tilbagevendepunktet som oftest Tom Pettys beskrivelse af at se Beatles fyre den af hos Ed Sullivan, at han får øje på en ‘way out’. At du kan finde sammen med nogle andre og skabe noget nyt, selv, fra bunden.

    ## Sex
    Beatet er også the cry of the tribe, det er det der skal være der, for at befrugterne kan skabe nye krydsninger på tværs af gamle stammer.
    Det ser helt selvfølgeligt ud, i mit bakspejl, altså naturligt, evolutionært.

    Godaften 🙂

    1. @denfederock: Jeg tænkte mere lavpraktisk på, at en sådan “arkæologi” burde grave ned i almindelige danskeres liv med rock og pop. For det var og er dem, der skabte
      grobunden for den musik. Ikke pingerne, selv om de kan komme med nok så mange kloge betragtninger. Hvad var fx Beatles uden deres beatlemaniacs? (Løs fx Torben Billes
      Yeah Yeah Yeah). Hav en god dag.

  2. “Radioværterne Carsten Holm og Henrik Aagaard har kastet sig over et omfattende podcastprojekt, hvor de omskoles til musikarkæologer. De agter at skildre rockens første år i Danmark i slutningen af 1950’erne og søger med lys og lygte efter kilder, der spillede, dansede eller lyttede til rock dengang.

    – Når man laver et dyk ned i forskellige arkiver, kan man finde navne på mange bands, som har spillet på kroer, i ungdomsklubber og i haller i næsten alle flækker. Men det er svært at finde fortællinger fra dem, som kom til de omtalte koncerter. Og høre, hvad det betød for deres ungdom og deres fællesskaber, siger Henrik Aagaard.”

    https://avisendanmark.dk/kultur/paa-jagt-efter-oejenvidner-til-rockens-start-i-danmark-mange-taenkte-det-var-en-form-for-bacille

    1. @denfederock: Spændende. Held og lykke med projektet. Men – prøv at komme et par spadestik dybere ned end til Mylius og den slags allerede beskrevne personager, ned til den almindelige mand og kvinde, for det var dem, der bar det hele igennem…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *