I 2003 kastede to medlemmer af græsrodsbevægelsen Globale Rødder rød maling i hovedet på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) med ordene “Du har blod på hænderne”. Aktionen var en protest mod Danmarks rolle i Irak-krigen – en rolle som den dag i dag er til debat, fordi Danmarks engagement hvilede på løgnagtige forudsætninger (Sadam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben). Fogh Rasmussen har for nylig – efter lang tids udsættelse – indvilliget i at medvirke til en officiel udredning af det spegede engagement.
I dag har tre personer fra klimabevægelsen Nødbremsen smidt orange maling mod André Derains maleri fra 1906 En kvinde i chemise på Statens Museum for Kunst. I en pressemeddelse forklarer bevægelsen aktionen med henvisning til regeringens manglende handling i kampen for klimaet.
Begge aktioner, som man ikke nødvendigvis behøver at sympatisere med, finder deres begrundelse i en form for desperation over det politiske systems fejlen over for alvorlige globale hændelser. Og – uanset hvad man eller kan mene om aktionen mod et gammelt kunstværk – det er svært ikke at forstå, at afmagt kan få mennesker til at gribe til symbolske aktioner. For det er, hvad der binder de to aktioner sammen. Det er symbolske aktioner, der alene har til formål at gøre opmærksom på de politiske magthaveres politiske fallit. Dengang som nu.
Derfor er det også tåkrummende pinligt, at landet såkaldte kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne nedværdiger sig til at kalde de aktionerende for “fladpander” og udvise total mangel for forståelse for netop handlingens symbolik. Spørgsmålet er, hvem der er fladpandet i denne situation. Hvad der er brug for, er ikke nedladenhed over for den politiske afmagt, men derimod besindelse og ændring af den førte klimapolitik.
@Capac: Ja spørgsmålet er om det er fladpander eller helt almindeligt jord i hovedet, når man ( politikerne ) tillader en meget lille del af den danske befolkning nemlig bønderne at bestemme over det der kommer til at påvirke den hele danske befolkning, nemlig klimaet og diversiteten.
Man kunne jo stille det spørgsmål om det er rimeligt at nogle få har ejendomsretten over den Danske jord, som brugde være alles, men som man kunne få brugsret til på visse betingelser.
Intet varer evigt heller ikke ejendomsretten alt er til låns.
@Hugin: Ja, ejendomsretten begynder med et stort tyveri. Intet menneske ejer jord, produktionsmidler eller andet, når det kommer til verden. Og vi har alle lige ret til at få det bedste ud af vores liv på jorden – uanset vores baggrund. Landbrugets særstilling hænger nøje sammen med kapitaliseringen af produktionsjord. Det er derfor, de har så travlt med at holde fast i deres “ret” til at udnytte og udbytte jorden, selv om det har skrækkelige konsekvenser for kommende generationer. Udpining af jord, forurening af jord (og alt i nærheden af jordene), dyremishandling og så videre er den høje pris, der betales for at have et industrialiseret landbrug.Jo før vi får de danske jorden ind under fællesskabets styre desto bedre. Det forudsætter så bare også, at vi får afskaffet den magt, der styrer vores samfund. En magt af velbjergede, privilegerede mennesker, der ikke har et gran af følelse for fællesskabet, men alene tænker i at strømline magten og begrænse den demokratiske kontrol med magten. Det ser sgu sort ud, men der er håb, når unge mennesker gider smøre et glasindpakket stykke kunst ind i orange maling i stum protest mod dødbideriet og dumheden.