Forleden gik jeg tur på det aarhusianske strøg i et bestemt ærinde. Nærmere bestemt Ryesgade ved Banegården. Og der var ingen tvivl om, at julen står for døren og har gjort det nogen tid. Selv om jeg af natur og gemyt skubber julen foran mig til engang omkring den 24. december, for at det ikke skal blive for meget, så er det ikke til at tage fejl af, at julen – i hvert fald den kommercielle del af den – er over os her i november måned. Med LED-lys og alskens kommers – i alle dette ords betydninger.

Så der er ikke noget underligt i, at jeg nu sidder med den første af årets juleplader i hånden. Det er Jette Torps plade med den enkle titel Jul.

Jette Torp har i mange år været et kendt ansigt og navn i dansk underholdningsoffentlighed. Men hun har holdt en pause fra al det fokus og støhej, der hører med til at være fremme i offentlighedens søgelys. Og den nye plade er et produkt af denne tid, hvor der har været skruet ned for det store format og de store armbevægelser.

Og det er da også et album, der er præget af, hvad man kunne kalde begrænsningens kunst. Den kunst, hvor kunstneren ved, hvor langt man kan gå uden at træde ved siden af eller overgøre projektet. Og det er positivt, for som man siger er det i begrænsningens kunst mesteren viser sig.

Jul består af en række velkendte julesange – af fx Brorson, Grundtvig og Laub – suppleret med et par selvkomponerede sange af Jette Torp – i samarbejde med hhv. Jan Kaspersen og Odd Nordstoga. Og netop de to selvskrevne sange – “Julen er tilbage igen” og “Lad glæden spire, lad glæde gro” – viser, at Jette Torp helt står inde for de kvaliteter, vi almindeligvis forbinder med den danske jul: det følelsesmæssige, fælleskabet og den religiøse dimension. Og selv om de to sange måske ikke bliver selvskrevne til fremtidige juleopsamlingsplader eller bliver obligatoriske i de små hjem, så lever de helt op til de melodiske og indholdmæssige forventninger, man kan have til sang til og om den forestående højtid.

Og Jette Torp synger godt, måske endda bedre end hun har gjort længe. Måske, fordi hun med dette sæsonbestemte projekt har fundet én hjemmebane, der passer til stemmen og de kunstneriske ambitioner. Og så får hun god hjælp af en række musikere – ikke mindst Jan Kaspersen – der formår at itonesætte julesangene, så de på fineste facon foregriber den julestemning, som mange af os ellers kan have svært ved at finde, når det hele går op i stress, jag og forbrugerisme. Så samlet set er Jul en særdeles vellykket plade, der sagtens kan supplere eller ligefrem erstatte de juleplader, man har i forvejen. Hermed anbefalet.

Jette Torp. Jul. Produceret af: Jan Kaspersen. Eget forlag. Er udkommet.