Johannes Vilhelm Jensen drager fra Himmerland til København med sit pikpak og en håndfuld mønt, som faderen kunne undvære. For at læse teologi, men egentlig for at realisere den forfatterdrøm, der allerede tidligt havde sat sig fast i maven. Mere end hundrede år siden hedder den unge mand Laursen, Andreas Laursen. Og han gentager rejsen mod hovedstaden, efter at have opsagt sit kontorarbejde i hjembyen Aalborg og rejst lidt rundt ude i den store verden. Og man kunne nævne mange andre – fra H. C. Andersen til vor tids håbefuld studeende – der har forladt eller vil forlade provinsen for at indtage den eneste storby, vi har her i landet, København. Altså en klassisk tematik, der er rigeligt beskrevet i dansk litteratur og den særlige afdeling af populærmusikken, der trækker på netop mødet mellem provins og hovedstad. Johnny Madsen, Allan Olsen, Niels Hausgaard og så videre. Vi taler om en tradition.

Laursen slår kontant temaet fast med den indledende sang “Bonderøv i hipsterklær”: “Hvem er det der kommer der? Hvem er det der kommer der? Han rør ik’ kød, nej han vil kun have bær. Bonderøv i hipsterklær.”. En ung mand, der bliver hip og hipster. bare fordi han insisterer på at være sig selv. Desværre er pladens tekster ikke optrykt på den CD-udgave, jeg sidder med. For de kunne godt fortjene er nærlæsning. Men af det man trods dette kan høre, så afæskes tematikken kendte dimensioner. Lige fra nostalgien i sangen “Langt væk herfra”, hvor det oprindelige hjemsted manes frem med hjemlængslens lyse farver, til sangen “Håb” om den udlængsel, der med sine drømme og forhåbninger, driver et ungt menneske væk fra oprindelsen.

Nutidslevn kalder Laursen sin plade. Et selvmodsigende udtryk, idet levn peger bagud og nutid er, ja, nutid. Men måske er det netop denne selvmodsigelses spaltning, der bedst indfanger grundstemningen i pladens bearbejdning af ude-hjemme-tematikken. I hvert fald mærkes splittelsen stærkt i pladens måske stærkeste sang, “Den danske sang”, hvor den hjemvendende konfronteres med et transformeret Danmark, hvor selv den højst besungne danske hygge har “det skidt”. Sangen er nok det nærmeste, man kommer på en regulær politisk sang på pladen. Politisk i en ikke deklamatorisk forstand, hvor sangskriveren nøjes med at konstatere og beskrive, hvordan hjemligheden er forvandlet til noget værre end oprindeligt. Og i det møde kan man sikkert føle sig selv som både et (nostalgisk) levn og indfanget af en (ubehagelig) nutid.

Musikken på pladen bevæger sig inden for et spektrum, der både sender tankerne tilbage på nordjysk folk som fx Tørfisk og De gyldne Løver – og rummer elementer af moderne americanarock og singer-songwriter-sange. Mange af sangene egner sig godt til mainstreamradiokanalerne, medens andre – fx og ikke mindst den tydeligt Tom Waitske “I morgen kan du komme igen” – sigter mod et i mere end en forstand modent segment. Og alt i alt er der tale om et album, der i sin sammensathed burde kunne nå et stort publikum, og som lover godt for fremtiden. Hermed anbefalet.

Laursen. Nutidslevn. Deluxe Music. Er udkommet.